Mentorer søges
Hjælp en ny studerende godt igang med studielivet.
Mentorordning ved Aarhus BSS
Aarhus BSS har igennem en årrække haft en mentorordning, hvor ældre studerende (mentorer) har vejledt studerende på 2. semester (mentees) om livet som studerende. Erfaringerne har været meget positive både blandt mentorer og mentees og vi søger derfor igen i år mentorer. Mentorernes fornemste opgave er at supplere tutorernes, instruktorernes og studievejledningens indsats med at sikre et godt studiemiljø. Mentorordningen skal med andre ord ses som en del af den samlede vifte af initiativer for et godt studiemiljø og fastholdelse af studerende.
Mentoruddannelse
Hvis du bliver tilbudt at blive mentor, skal du deltage i en uddannelsesaften, der er udviklet til projektet og som bygger på forrige års gode erfaringer samt tæt samarbejde med interne konsulenter fra AU’s egne ressourcestærke rækker. Som mentor vil du få en uddannelse, der vil styrke dit udgangspunkt for at varetage mentorrollen, så du er bedst muligt rustet til jobbet som mentor.
Ansøgning
Du søger om at blive mentor ved at udfylde ansøgningskemaet herunder:
- Mentor-ansøgning
- Ansøgningsfrist 6. januar 2019
Du kan læse mere her: Mentorordningen ved Aarhus BSS
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte studievejlederne på din uddannelse. Du finder deres kontaktinformationer her: Studievejledning på Aarhus BSS
Med venlig hilsen
Studievejledningen ved Aarhus BSS