Sommereksamen - kandidatfag

Er du kandidatstuderende og skal du til mundtlig eksamen til sommer? Husk du skal vælge eksamensdato!

05.03.2021 | Marie Louise Bro Pold

Kandidatfag - mundtlige eksaminer

Husk at tilmelde dig den ønskede eksamensdato!

Valg af eksamensdato til sommerens mundtlige kandidatfag finder sted på fagets Blackboardside, hvor der vil være oprettet lister pr. eksamensdag.

Listerne vil være færdigoprettede i løbet af uge 10.

  • Du kan tilmelde dig den ønskede eksamensdato eller flytte en dato til og med den 31. marts 2021 kl. 18.00.

Herefter vil det kun være muligt, at ændre eksamensdato, hvis du har søgt og fået dispensation. I de tilfælde, hvor der er for mange som har valgt den samme dato, vil der blive trukket lod om pladserne. Fordeling sker således ikke efter først-til-mølle-princippet.

Hvis der er for få som har tilmeldt sig en dato, vil datoen blive aflyst. De berørte studerende vil blive kontaktet i uge 15 i tilfælde af valg af ny dato.

Modtager du ikke en mail, kan du godt gå fra, at du har fået den ønskede dato.

Studerende som ikke er tilmeldt Blackboard, kan sende deres ønsker til eksamensdato i en mail til kursusfag@law.au.dk.

Med venlig hilsen

Juridisk Institut

Studerende