Prisopgaver

Hvert år kan institutter eller fakulteter på Aarhus Universitet vælge at udskrive et antal prisopgaver. En prisopgave er en oplagt måde at profilere sin faglighed på og en mulighed for at vise, at man mestrer sit fag på et højt niveau. De bedste opgaver præmieres med en medalje af guld eller bedømmelsen ”accessit ”, hvor guldmedalje er den fineste. Guldmedaljen bærer Aarhus Universitets segl og inskriptionen ”Solidum petit in profundis” på forsiden, mens modtagerens navn og året for modtagelsen fremgår på bagsiden. En belønnet opgave ledsages ligeledes af et kontant beløb. 

Prisopgaverne er udskrevet i henhold til regler vedrørende prisopgaver ved Aarhus Universitet, vedtaget af Aarhus Universitets bestyrelse den 27. maj 2005, senest opdateret 24. april 2017.

Proces for indskrevne studerende på Aarhus Universitet

Aflevering

Frist for aflevering af prisopgaven er den 1. august.

For indskrevne studerende på Aarhus Universitet sker aflevering af prisopgaven i WISEflow. Flow til aflevering vil være tilgængeligt ca. 1 måned før afleveringsfristen. Du vil som studerende få en notifikation, når flowet er tilgængeligt.

Prisopgaven skal uploades i PDF format.

Konvertering af prisopgave til speciale

Det er muligt for dig at konvertere dele af prisopgaven til speciale. Ønsker du dette, skal du udfylde blanketten ’Konvertering af prisopgave til speciale’.

Den udfyldte blanket uploades som bilag i WISEflow samtidig med aflevering af prisopgaven.

Såfremt bedømmelsesudvalget vurderer, at den indleverede prisopgave vil kunne opnå en bestået karakter, vil anmodningen om en konvertering af prisopgaven til speciale blive behandlet, således at du senest den 23. august vil modtage forhåndsgodkendelse via e-Boks.

Offentliggørelse af karakter for speciale og prisopgave

Offentliggørelse af karakter for specialet sker senest 1. november.

Bedømmelsesudvalgets indstilling af prisopgaven offentliggøres senest 7. november.

Proces for eksterne prisopgaveskrivere

Aflevering

Frist for aflevering af prisopgaven er den 1. august.

For prisopgaveskrivere, der ikke er studerende på Aarhus Universitet, sker aflevering af prisopgaven til prisopgave.bss@au.dk.

Offentliggørelse af indstilling

Bedømmelsesudvalgets indstilling af prisopgaven offentliggøres senest 7. november.