Efter det projektorienterede forløb

Endelig godkendelse

Efter afslutning af det projektorienterede forløb skal du indsende en ansøgning om endelig godkendelse.

  • Ansøgningen skal være vedlagt en af dig udarbejdet skriftlig redegørelse om opholdet. Heri skal du redegøre for de opgaver, du har varetaget samt deres studiemæssige relevans. Husk at anføre dit studienummer og navn på den skriftlige redegørelse. 
  • Endvidere skal ansøgningen være vedlagt en udtalelse fra arbejdsstedet, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver du har varetaget samt varigheden af dit projektorienterede forløb.

Du kan læse mere om de formelle krav til rapporten nedenfor.

I kursuskataloget kan du finde en beskrivelse af de specifikke læringsmål for det projektorienterede forløb.

Frist for ansøgning

Frist for ansøgning er senest 14 dage efter det projektorienterede forløbs ophør

Ansøgningen om endelig godkendelse sendes til Juridisk Studienævn som e-mail (brug din AU mail) med bilag via: dispensationsansogninger.bss@au.dk


Hvis ansøgningen ikke fremsendes senest 14 dage efter opholdets ophør, eller hvis rapporten erklæres 'ikke-bestået', er 1. eksamensforsøg brugt.

2. eksamensforsøg starter automatisk, og ansøgningen skal fremsendes senest en måned efter 1. eksamensforsøg. Hvis ikke, er der brugt et yderligere forsøg.

Du skal selv tilmelde dig 3. eksamensforsøg ved henvendelse til Tina Aronro: kandidat.bss@au.dk    

Vær opmærksom på, at når du har fået forhåndsgodkendt et projektorienteret forløb, udgør dette en bindende del af dit studieprogram. 

Formelle krav

Ved det projektorienterede forløbs afslutning skal der udarbejdes en skriftlig redegørelse på 8-10 normalsider (à 2400 anslag inkl. mellemrum - dvs. maksimalt 24.000 anslag) vedrørende opholdets studiemæssige relevans. Denne skal godkendes af den af studienævnet udpegede faglige vejleder for studerende på projektorienteret forløb - p.t. professor Helle Bødker Madsen.

For studerende, der påbegynder projektorienteret forløb i efteråret 2020 eller senere, gælder nedenstående omfang:

  • Rapporten skal fylde min 10 - max. 20 sider à 2.400 anslag 


Følgende information skal tydeligt fremgå af rapporten:

  • Navn og studienummer
  • Nøjagtig angivelse af start- og sluttidspunkt for forløbet (Dette skal bekræftes i både arbejdsstedets udtalelse og i din skriftlig redegørelse om opholdet).

  • Sidenummerering

For ophold i Danmark skrives rapporten skrives på dansk. Ved ophold i udlandet kan rapporten skrives på dansk eller på engelsk. Foregår det projektorienterede forløb i udlandet, og skrives rapporten på engelsk, kan dette opfylde kravet om, at mindst ét af de valgfrie kursusfag skal være på et ikke-skandinavisk sprog.