Obligationsretlige valgfag

De obligationsretlige valgfag, 5. semester på bacheloruddannelsen

De Obligationsretlige Valgfag:
Formueretten opdeles traditionelt i to hoveddiscipliner: Obligationsretten og tingsretten. Obligationsretten er reglerne om parternes indbyrdes retsstilling i formueretlige skyldforhold. Tingsretten regulerer parternes retsstilling i forhold til tredjemand.

Den almindelige obligationsret er dermed den ene af formuerettens hoveddiscipliner og introduceres på 5. semester i faget Obligationsret I.

På 5. semester introduceres desuden en række af obligationsrettens underdiscipliner ved undervisningen i valgfagene i blok 1 og blok 2.

Hensigten med de obligationsretlige valgfag er at fremhæve samspillet mellem de almindelige formueretlige regler og reglerne inden for valgfagenes mere specialiserede retsområder. Det er således vigtigt at forstå den almindelige obligationsret som den overordnede hoveddisciplin, som samler de regler, der gælder inden for obligationsrettens utallige underdiscipliner.

Hvert af de udbudte valgfag belyser særlige vinkler af den almindelige obligationsret. Uanset hvilke to valgfag, man vælger, vil man derfor få den nødvendige tilgang til den almindelige obligationsret.

Valgfagene er tilrettelagt således, at pensums omfang og sværhedsgrad er ens i alle valgfag. Vær opmærksom på, at pensum i samtlige valgfag tillige er pensum i Formueret 1 og Formueret 2 på 6. semester, hvor det som andet hovedtrækspensum kan inddrages i eksamensopgaverne.

Der udbydes følgende valgfag:

Blok 1:

a. Ansættelsesret
Ansættelseskontrakter er en særdeles udbredt kontraktsform, som har stor praktisk relevans. Ansættelsesretten (den individuelle arbejdsret) behandler det gensidigt bebyrdende kontraktsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Lovgrundlaget er komplekst, og kontraktstypen er underlagt en række ufravigelige regler, der begrænser parternes aftalefrihed.

Ansættelseskontrakten er et eksempel på et vedvarende kontraktsforhold, dvs. et retsforhold, der enten løber en bestemt tid (tidsbestemt), eller indtil det opsiges af en af parterne (på opsigelsesvilkår).

b. Entrepriseret
Entreprisekontrakter angår opførelse eller reparation af byggeri eller anlægsarbejder og vil ofte strække sig over længere tid. Ofte er der tale om kontrakter, som angår store værdier, og hvor der medvirker flere aktører i form af underentreprenører eller tekniske rådgivere. Kontrakterne kan indgås i en række forskelle former.

Entreprisekontrakten er et eksempel på en værkslejekontrakt, hvor entreprenøren skal præstere et bestemt resultat. I modsat fald er entreprenøren ikke berettiget til det aftalte vederlag.

Entrepriseretten er i det væsentlige ulovreguleret, men afhænger i stedet af parternes aftale. Entreprisekontrakten skal derfor udformes med en høj grad af præcision og indeholde regulering af en række væsentlige spørgsmål. AB 92 for entreprisekontrakter og ABR 89 for kontrakter om teknisk rådgivning er standardkontrakter, der spiller en afgørende rolle i entrepriseretten.

c. Leje af fast ejendom
Kontrakter om leje af lokaler er en udbredt kontraktsform hos både private og virksomheder og har derfor stor praktisk betydning. Navnlig lovreglerne om leje af beboelseslejemål indeholder en række ufravigelige regler, der begrænser parternes aftalefrihed.

Lejekontrakten er et eksempel på et vedvarende kontraktsforhold, dvs et retsforhold, der enten løber en bestemt tid (tidsbestemt), eller indtil det opsiges af en af parterne (på opsigelsesvilkår).

Lejerens ret nyder endvidere en vis tinglig beskyttelse i form af en tinglysningsfritagelse. Lejeretten har derfor nær sammenhæng med tingsrettens regler om fast ejendom.

Blok 2:

a. Forsikringsret
Forsikringsretten har stor praktisk betydning. Forsikringsaftalen er relevant for alle privatpersoner og virksomheder og er derfor en af de hyppigst anvendte kontraktstyper. Antallet af forsikringer medfører, at der hyppigt opstår forsikringsretlige konflikter, som kan vedrøre betydelige beløb.

Teoretisk er forsikringsaftalen interessant, fordi forsikringsaftalen er et eksempel på en sikringskontrakt. Sikringskontrakterne er kendetegnet ved, at kontrakten skal sikre mod uønskede begivenheder i fremtiden. Forsikringstageren betaler for, at forsikringsselskabet påtager sig en risiko, som måske aldrig bliver aktuel.

Forsikringsaftalen er også et eksempel på et vedvarende kontraktsforhold, dvs. et retsforhold, der enten løber en bestemt tid (tidsbestemt) eller indtil det opsiges af en af parterne (på opsigelsesvilkår).

b. Immaterialret
De immaterielle rettigheder er en afgørende forudsætning for det moderne vidensamfund. Samfundet ville se anderledes ud, hvis eksempelvis ophavsretten ikke forhindrede kopiering af musik, bøger, film etc., eller patentretten ikke sikrede opfinderens eneret til opfindelsen.

I forhold til obligationsrettens regler adskiller aftaler om immaterielle rettigheder sig blandt andet fra aftaler om fysiske genstande. Modsat ejeren af en genstand, kan ejeren af en immateriel rettighed eksempelvis gennem fremstilling af eksemplarer udnytte rettigheden i det uendelige, men stadig blive ved med at eje rettigheden.

Immaterielle rettigheder overdrages i vidt omfang ved licensaftaler, som regulerer licenstagers ret til at udnytte rettigheden. Den typiske licensaftale er et eksempel på et vedvarende kontraktsforhold, dvs. et retsforhold der enten løber en bestemt tid (tidsbestemt), eller indtil det opsiges af en af parterne (på opsigelsesvilkår).

c. International køberet (den internationale købelov - CISG)
Den internationale købelov (CISG) har fået større og større betydning i takt med den øgede internationalisering af samhandlen. Det er således CISG - og ikke den danske købelov - som anvendes mellem købere og sælgere fra forskellige stater.

Teoretisk er reglerne i CISG interessante, fordi købsaftalen er langt den hyppigst forekommende aftaletype, og køberetten derfor er en af den almindelige obligationsrets hovedsten. Samtidig er en række af reglerne i CISG mere i overensstemmelse med den moderne obligationsret, end de almindelige regler i den danske købelov, som stammer fra 1906 og som i højere grad tager udgangspunkt i den dengang dominerende grossisthandel.

314973 / i40