Søg midler hos Siemensfonden

Indtil 20. november kan du søge midler hos Siemensfonden med tildeling i 2021. Fonden støtter principielt alle typer projekter inden for det teknisk-naturvidenskabelige område, men har især fokus på ansøgninger inden for de elektrotekniske discipliner.

05.11.2020 | Christian Haaber Rasch

Ansøgninger sendes til ksa@au.dk senest d. 20. november 2020. Foto: Lars Kruse, AU Foto

Ansøgninger sendes til ksa@au.dk senest d. 20. november 2020. Foto: Lars Kruse, AU Foto

Siemensfonden foretrækker følgende typer ansøgninger:

  • Diplom, bachelor- og masterafgangsprojekter, hvor donationer i størrelsesordenen 30.000 kr. kan være med til at hæve niveauet, eksempelvis specielt udstyr eller udgifter til specielle målinger
  • Ansøgninger fra institutter til specielt apparatur, som kan komme flere afgangsprojekter til gode (ej standardlaboratorieudstyr, som det kan forventes at instituttet bør besidde)
  • Støtte til rejser som er nødvendige i forhold til afgangsprojekter. Generelle studierejser, praktikophold og lign. støttes principielt ikke
  • Aktiviteter som er med til at øge interessen for teknologi både alment og især i forhold til børn og unge.

Dette følgebrev skal udfyldes for hver ansøgning. Følgebrevet skal indeholde navn samt beskrivelse af, hvilken særlig effekt, det ansøgte beløb får på det færdige projekt.

Send din ansøgning til ksa@au.dk senest d. 20. november 2020.

Herefter vil dekanatet foretage en prioritering og indsende ca. 5 ansøgninger til Siemensfonden. Fondens bestyrelse mødes i januar 2021 for at gennemgå alle ansøgninger og tage beslutning om tildeling af årets midler, hvorefter ansøgerne vil modtage svar.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til ksa@au.dk.

Se mere om Siemensfonden, ansøgning og kriterier her.

Studerende