Katrinebjerg Karrieredag 2025 – mød din fremtidige arbejdsgiver

Den 11. april er det igen tid til årets største jobmesse for IT-studerende: Katrinebjerg Karrieredag (Kdag)!

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 11. april 2025,  kl. 11:15 - 15:00

Sted

Institut for Datalogi, Nygaard-bygningen (5335), Finlandsgade 21-23, 8200 Aarhus N

Den 11. april er det igen tid til årets største jobmesse for IT-studerende: Katrinebjerg Karrieredag (Kdag)! Her får du en enestående mulighed for at møde 54 virksomheder, der alle er på udkig efter deres næste talent – både til studiejob og fuldtidsstillinger.

🎤 Vi skyder dagen i gang kl. 11:15 med en intens 1 Minute Madness, hvor virksomhederne får præcis ét minut til at overbevise dig om, hvorfor det netop er deres stand du skal besøge. Derefter kan du besøge standene, netværke og udforske karrieremuligheder frem til kl. 15:00 – hvorefter Fredagscaféen tager over og skaber den perfekte afslutning på dagen.

🎟️ Det er gratis for studerende at deltage i Kdag og der er ingen tilmelding.

Kom og tag det næste skridt i din IT-karriere 🚀