På Health har vi et corona-beredskab, der tager sig af alle tilfælde af corona-smitte på Health. Beredskabet sørger for, at alle sager bliver håndteret hurtigt og med størst mulig fokus på jeres sikkerhed.
Du må altid gerne skrive til os, hvis du har spørgsmål til den måde, vi håndterer corona på Health.
Corona-beredskabet på Health består af:
AUH og regionen har følgende retningslinjer for besøgende og ansatte på sygehusene:
Er du i særlig risikogruppe ift. COVID-19, jf. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du risikere, at du ikke må møde op på afdelingen og dermed ikke kan gennemføre din klinik. Det gælder bl.a. gravide fra 28. graviditetsuge.
I den situation har du følgende muligheder for dispensation:
Du kan søge dispensation til at blive afmeldt hele kurset i dette semester; dvs. både teoretisk undervisning, klinik og eksamen. Gør du det, skal du selv tilmelde dig kurset igen.
Du kan få udsat din maksimale studietid som følge af din forsinkelse. Er du gravid, kan du få udsat din maksimale studietid op til 2 semestre pga. barsel. Du kan få udsat din maksimale studietid yderligere 1 semester, hvis din graviditet forhindrer dig i at gennemføre semesteret inden din barsel.
Det kan være en mulighed at tage klinikken sommeren 2021 og herefter deltage i eksamen august 2021. Hvis du ønsker dette, skal du kontakte den kursusansvarlige og lave en aftale inden du sender ansøgningen om dispensation. Når du sender dispensationsansøgningen, vedhæfter du bekræftelsen fra den kursusansvarlige på, at der er indgået en aftale.
Du kan søge dispensation til at tage eksamen, inden du har fået godkendt din klinik. Det kan du dog kun, hvis du dermed får et kortere studieforløb, end ved at blive afmeldt kurset (mulighed 1).
Du vil først have bestået kurset, når eksamen er bestået, og klinikken er godkendt. Vi kan ikke godkende klinikforløbet, før du har gennemført det fulde forløb.
Vi kan ikke garantere, at alle ansøgninger om at tage eksamen inden klinik kan godkendes.
Afgørelsen vil bl.a. afhænge af, hvad der er praktisk muligt og fagligt forsvarligt.
Vi vurderer hver enkelt ansøgning individuelt.
Du skal gennemføre klinikken så tæt som muligt på eksamen. Derfor skal du kontakte den kursusansvarlige for at lave en aftale om, hvornår klinikken kan placeres. Du skal have det på plads inden du sender en ansøgning om dispensation. Når du sender dispensationsansøgningen, vedhæfter du bekræftelsen fra den kursusansvarlige på, at der er indgået en aftale.
COVID-19 har desværre også forårsaget, at omgængere ikke kan kontakte holdunderviserne for at få lov til at følge holdundervisningen i efteråret 2020. Pga. adgangskravet i lokalerne er det de holdsatte studerende, der har førsteret, og der vil derfor ikke være mulighed for at følge den fysiske undervisning, der måtte være.
Hvis undervisningen er på Zoom, er der åben for deltagelse. Linket findes i Blackboard, og der er mulighed for at blive tilknyttet dette. Kontakt din uddannelsesadministrator for at høre nærmere.