Jobmuligheder som civilingeniør i Mekanik

Med uddannelsen Mekanik vil du have mange jobmuligheder, da anvendelserne spænder vidt lige fra strukturmekaniske analyser af store kraftbærende konstruktioner som for eksempel vindmøller til materialemekaniske analyser for elektroniske komponenter eller brændselsceller. I uddannelsen vil du have mulighed for at arbejde tværfagligt for eksempel med robotteknik eller teknik til sundhedssektoren i samarbejde med de øvrige studieretninger.

Jobmulighederne ligger typisk i forsknings- og udviklingsafdelinger i industrivirksomheder, og derudover har du med en civilingeniøruddannelse i bagagen også mulighed få at tage en forskerkarriere på et universitet i Danmark eller udlandet.