Studiemiljø

Studiemiljø er det miljø og de sociale netværk, som I studerende befinder jer i, når I er på og udenfor uni.

Indbydende fysiske rammer og et rigt foreningsliv, bare for at nævne to vigtige ting, sætter positivt præg på studiemiljøet. 

I menuen finder du eventuel lokal information om studiemiljøet på dit institut. 

Biblioteker og læsesale

AU Library, Katrinebjerg

Som studerende ved Natural Sciences og Technical Sciences har du mulighed for at benytte biblioteket i Katrinebjerg, som ligger på Helsingsforsgade 12, 1. sal i bygning 5335 - 160. Her finder du både individuelle læsepladser, gruppearbejdspladser, afslapningsområder og undervisningslokaler. Biblioteket giver plads til fordybelse, hvor du med dets funktionelle indretning får gode rammer til at arbejde med opgaver, præsentationer eller eksamenslæsning – om det er individuelt eller i gruppearbejde. Hvis biblioteket ikke har den bog, du ønsker, kan du foreslå bogen indkøbt til biblioteket. Læs mere om AU Library, Katrinebjerg.

AU Library, Ny Munkegade

Biblioteket på Ny Munkegade dækker fagene Biologi, Bioscience, Miljøvidenskab, Geologi, Geofysik, Teknisk geologi, Fysik, Astronomi, Nanoscience, Videnskabsstudier, Kemi, Didaktik, Medicinhistorie og Matematik. På biblioteket finder du både individuelle læsepladser og gruppearbejdspladser, således du får gode rammer til at arbejde med opgaver, præsentationer eller eksamenslæsning. Hvis biblioteket ikke har den bog, du ønsker, kan du foreslå bogen indkøbt til biblioteket. Læs mere om AU Library, Ny Munkegade.

Kantiner

Studerende ved Natural Sciences og Technical Sciences råder over flere kantiner. Kantinerne fungerer som samlingssted både i kaffe- og spisepauser og anvendes derudover som læsepladser. Herunder finder du en oversigt over Nat og Techs kantiner:

Se alle kantiner på AU.

Fredagsbarer og fester

Studielivet på AU er bestemt ikke kedeligt. Du har blandt andet mulighed for at deltage i de store, årlige AU-arrangementer som fx Kapsejlads, Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag eller Studiestartsfesten. Du har også mulighed for at engagere dig i foreninger eller fredagsbarer tilknyttet dit studie.

Find din forening her - eller læs mere i næste afsnit.

Foreninger på Nat og Tech

Der findes et væld af studenterforeninger på Natural Sciences og Technical Sciences med faglige, politiske eller sociale formål, som du kan engagere dig i.

  • Du finder en oversigt over fagråd, festforeninger, faglige foreninger og andre foreninger på henholdsvis Nat og Tech på studerende.au.dk/studenterforeninger ved at vælge det ønskede fakultet.
  • Du finder alle tutorforeninger på Nat og Tech på studerende.au.dk/tutorst/tutorbestyrelser
  • Studenterrådet er en tværgående politisk aktør, der fungerer som AU's studerendes talerør, både internt på universitetet og i den generelle offentlige debat.
  • SciTech-Tinget (STT) er et forum, hvor alle med interesse og engagement i foreningslivet på Natural Sciences og Technical Sceinces kan samles og få videndeling, sparring, hjælp og inspiration hos hinanden, hvad enten det drejer sig om studenterpolitik, økonomi, regler eller noget helt fjerde. STT fungerer også som bindeled mellem de studerende og fakultetsledelsen. Se mere i menuen under 'SciTech-Tinget (STT)'

Søg tilskud til faglige arrangementer

Studenterforeninger på Natural Sciences og Technical Sciences kan søge prodekanen for uddannelse om tilskud til afholdelse af faglige arrangementer for studerende.

Eksempelvis kan foreninger søge om tilskud til kaffe og kage, til kurser eller til leje af en bus til et virksomhedsbesøg. Tilskud må ikke gå til lønudgifter.

Det er et krav, at arrangementet henvender sig til studerende på Nat og/eller Tech og er af faglig karakter.

Du søger om tilskud ved at sende følgende til Christian Haaber Rasch på chr@au.dk

  • Motiveret beskrivelse af arrangementet, inkl. tid og sted
  • Specifikt beløb, der ansøges om
  • Budget for brug af tilskud

Send ansøgningen i god tid inden arrangementet afholdes. Behandlingstiden er to-tre uger.

Evt. spørgsmål kan rettes til Christian Haaber Rasch på chr@au.dk eller 2494 0128.

Formular til arrangementer

På grund af den aktuelle coronasituation er det nødvendigt, at alle studenterforeninger, der ønsker at afholde et arrangement, udfylder formularen herunder og sender den til underskrivelse hos nat-tech-beredskab@au.dk.

Udfyld denne formular, hvis din studenterforening skal afholde et arrangement.