Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Molmed Studiemiljø Molekylær Medicinsk forening, MMF

Molekylær Medicinsk forening, MMF

                   

Molekylær Medicinsk Forening, MMF, er en forening, der har til formål at være talerør for de studerende på molekylær medicin, så vi som studerende kan få indflydelse på designet og udviklingen af vores uddannelse. MMF sørger for at sætte fokus på studierelevante emner og spørgsmål, som kan være til gavn for den studerende.

I MMF arbejdes der på at skabe rammerne for et godt studiemiljø, sammenhold og videns udveksling på tværs af årgangene på studiet. Dette forsøger vi at fremme gennem arrangementer med faglig relevans såsom en årlig studietur, infomøder og faglige foredrag, men i lige så høj grad gennem sociale aktiviteter som fx bowlingaftener og fester. Vi i MMF tror på, at et fagligt og socialt sammenhold på tværs af årgangene styrker og forbedrer vores relativt nye uddannelse.

Alle, der studerer molekylær medicin eller som har tilknytning og interesse heri fx PhD studerende, kan blive medlem af MMF, og om man ønsker at være aktiv i foreningen, er helt op til en selv.
Generalforsamlingen, der afholdes to gange årligt, er forenings højeste organ, og det er her medlemmerne af bestyrelsen, Fagligt Udvalg og Festerase (festudvalget) vælges.

Bestyrelsen, som i øjeblikket spænder i bredden fra 2 års- til 5. års-studerende, varetager bl.a. planlægningen af arrangementer, foreningens økonomiske midler og kontakten til det videnskabelige personale på institutterne.

Fagligt Udvalg, som ligeledes spænder bredt på tværs af årgangene, udvider den studerendes horisont ved at holde faglige foredrag, m.m. og er med til at give redskaber til f.eks. at lave et oplæg eller skrive en opgave.

Festerase stabler sociale arrangementer på benene, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Det betyder, at der er to årlige fester, et opstartsarrangement efter den lange sommerferie, en bowlingtur, en Tour-de-Fredagsbar hvert semester og en grillaften for medlemmer af MMF.

Kort sagt er Molekylær Medicinsk Forening en forening af studerende for studerende, hvor der er plads til alle.

Og alle er velkomne til at sende os en e-mail med alt fra spørgsmål, kritik eller gode ideer ti:

Betyrelsen: bestyrelse@molmedforening.org
Fagligt: fagligt@molmedforening.org
Festerase: festerase@molmedforening.org

 

 

                                                       

376168 / i40