Hvor meget kan din underviser følge med i på Blackboard?

Blackboard giver underviseren mulighed for at følge dine aktiviteter på Blackboard. Men hvilke? Her får du et overblik

25.09.2013 | Mette Gebauer Johannsen

Underviserens mulighed for at kunne følge din færden på Blackboard er udviklet med et pædagogisk sigte. Det kan bidrage til at styrke undervisningen og forbedre opbygningen af både læringsrum og kursusindhold. Det giver samtidig underviseren mulighed for at tage hånd om faglige problemer i løbet af semesteret.

Hvad kan underviseren følge med i?

Underviseren kan søge informationer om følgende aktiviteter i Blackboard - f.eks.: 

  • Hvor ofte du har været logget ind. 
  • Dine aktiviteter på enkeltelementer i læringsrummet
  • Antallet af forsøg på at tage en test
  • Indlæg og aktiviteter i diskussionsfora, på blogs, Wikis etc.

Private rum for studerende

Du har dog også mulighed for privatliv på Blackboard. Du kan oprette "egne rum", hvor undervisere ikke har adgang. Dette kan du gøre ved enten at anmode om oprettelse af et "kursusrum" (se mere under "Få dit eget kursus" på Blackboard)  eller ved oprettelse af et "My Space" (Se under "Global navigationsniveau).

> Gå til Blackboard

Uddannelse
1394365 / i40