Eksamensformer og formelle krav

Det enkelte fags eksamensform

Det enkelte fags eksamensform og eksamenssprog fremgår af studieordningen samt gældende kursuskatalog.

Eksamensformen har en pædagogisk funktion, nemlig ved

  • at eksamensformen sender signaler tilbage til undervisningsforløbet om hvilke læringsmål, der skal forfølges for at kunne klare denne eksamen (fordybelse og forståelse for fagets problemstillinger, evne til at anvende viden, indlæring af basale begreber, teorier og metoder etc.). Derved påvirkes ikke bare selve læringsmåden, men også hele holdningen til den pågældende undervisning og det pågældende fag.
  • at eksamensformen giver mulighed for endnu engang og måske endda på en selvstændig vinklet måde at beskæftige sig med faget og stoffet.

Eksamen har en kontrolfunktion, idet den skal give en officiel samfundsmæssig garanti for, at den studerende har opnået viden og kompetencer i overensstemmelse med studieordningskravet (og dermed har vist at han/hun kan varetage sit fag).

Anonymisering af prøver

Aarhus BSS Uddannelsesforum har i maj truffet beslutning om at indføre anonymisering af alle relevante prøver. I besvarelserne skal der derfor i sidehovedet angives det løbenummer, som tildeles automatisk i wiseflow, samt fagets titel. Bemærk at der tildeles et nyt løbenummer for hver anonymiseret eksamen

Der er indført anonymisering ved følgende prøver:

Bacheloruddannelsen:

  • Kognitionspsykologi
  • Udviklingspsykologi
  • Klinisk psykologi
  • Arbejds - og organisationspsykologi
  • Pædagogisk psykologi
  • Neurovidenskabelig psykologi

Kandidatuddannelsen:

  • Grundfag A: Klinisk psykologi
  • Grundfag B: Pædagogisk psykologi
  • Grundfag B: Arbejds - og organisationspsykologi