Bliv Exchange Buddy på Aarhus BSS og gør en forskel

Vil du vise universitetet og Aarhus som studieby frem for nye internationale udvekslingsstuderende samtidig med, at du udvider dit internationale netværk og får relevant erfaring til dit CV? Så bliv frivillig Exchange Buddy for udvekslingsstuderende i forårssemesteret 2023.

Aarhus BSS organiserer et Buddy program for nye internationale udvekslingsstuderende, som du kan blive en del af. Vi søger lige nu frivillige Buddies til forårssemesteret 2023. Du har mulighed for at gøre en kæmpe forskel for de nye internationale udvekslingsstuderende.

Hvad indebærer det at være Exchange Buddy?

  • Sammen med andre frivillige får du medansvar for at hjælpe en gruppe af nye udvekslingsstuderende på Aarhus BSS med at få en god start i Aarhus og på AU.
  • Du tager kontakt til de studerende inden ankomst til Danmark.
  • Du introducerer de studerende til studielivet på AU.
  • Du deltager i sociale arrangementer, bl.a. i Intro Week onsdag, torsdag og fredag i uge 4.
  • Du er tilgængelig for spørgsmål før og under introugen.

Hvad får du ud af at være Exchange Buddy?

  • Du udvider dit internationale netværk.
  • Du forbedrer dine interkulturelle og sproglige kompetencer.
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre studerende.
  • Du tager ansvar og får relevant praktisk erfaring på dit CV.

Din hjælp vil betyde rigtig meget for os og for de internationale studerende.

Her kan du læse mere om Exchange Buddy programmet og tilmelde dig

Deadline er søndag d. 27. november 2022 til midnat.

Hvis du har nogle spørgsmål til Exchange Buddy programmet, er du altid velkommen til at kontakte os på vores mail bss.international@au.dk.

Vi håber, at du har lyst til at deltage!

De bedste hilsner
Aarhus BSS International