Karriere med særlige udfordringer

Er du studerende og lever med en psykisk sårbarhed, neurologisk lidelse eller et fysisk handicap? Tænker du på hvordan tiden efter universitetslivet mon kan og vil forme sig for dig? Er du nysgerrig på vejen ud på arbejdsmarkedet og vil du gerne høre om generelle muligheder for dig, så deltag i dette arrangement.

29.11.2019 | Marie Louise Bro Pold

Mandag d. 2. december kl. 15.15-17.15, Tåsingegade 3, bygn. 1441, lok. 210

Her får du nemlig mulighed for at møde to tidligere studerende ved AU og en socialrådgiver, der til daglig arbejder med arbejdsmarkedsfastholdelse.

Anders Stavnager Heissel har læst forhistorisk arkæologi og er nu ansat ved Vesthimmerlands Museum. Da han studerede var han tilknyttet Rådgivnings- og Støttecentret, hvor han fik hjælp under sit studie.

Jesper Mathiesen har læst Statskundskab og er ansat ved Aarhus Kommune. Jesper er blind og fik i sin tid som studerende hjælp fra SPS.

Anders og Jesper deler deres erfaringer og tanker omkring at gå fra studerende til arbejdsmarkedet. De vil fortælle om deres hverdag og hvad de oplever af eventuelle udfordringer.

Kristine Asmussen er socialrådgiver i Skanderborg Kommune, hvor hun hjælper borgere med psykiske eller fysiske handicap til at bliver i jobbet til trods for deres særlige udfordringer. Kristine vil fortælle om de generelle muligheder, der findes i lovgivningen, som man kan gøre brug af. 

Karen Lintner fra Arts Karriere holder et kort oplæg om karrieretanker og kompetencer.

Tilmelding til arrangementet, senest søndag kl. 15: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/arts-karriere/arrangementer/vis-arrangement/artikel/karriere-med-psykisk-saarbarhed-1/

// Efter arrangementet har du fået...

  • Et karriereperspektiv på hvordan arbejdslivet kan være med fysiske eller psykiske udfordringer.

Information om generelle muligheder og lovgivning omkring særlige ordninger for fastholdelse på arbejdsmarkedet

Studerende