LinkedIn i Jobansøgningen

Ønsker du at blive fortrolig med LinkedIn og blive en rutineret LinkedIn-bruger? Dette event vil flytte dine kompetencer på LinkedIn, uanset om du netop har oprettet din LinkedIn-profil, eller om du er en øvet bruger af platformen.

29.06.2021 | Aarhus BSS Career

Dato ons 15 sep
Tid 14:00 15:30
Sted Online via Zoom

På dette webinar vil du blive klædt godt på til at integrere LinkedIn som en naturlig del i din jobansøgning. Her lærer du, hvordan du profilerer dig bedst muligt over for dit netværk og dine potentielle, kommende arbejdsgivere. LinkedIn er blevet en nærmest uundgåelig del af såvel jobsøgningen som ansættelsesprocessen. Derfor vil du i løbet af eventet modtage en række konkrete råd og redskaber, som er med til at optimere din synlighed på LinkedIn og forbedre dine muligheder for at netværke og undersøge nye og interessante udfordringer til din jobprofil.

Efter webinaret vil du vide, hvordan du:

-     Anvender dit netværk aktivt til at skabe kontakt til relevante arbejdsgivere og rekrutteringsansvarlige

-     Profilerer dig selv via LinkedIn og andre sociale medier

   Synliggør din jobprofil over for arbejdsgiveres specifikke søgekriterier og LinkedIns algoritmer

Forud for webinaret skal du oprette din egen LinkedIn-profil, så du opnår maksimalt udbytte af eventet.

Webinaret udbydes i samarbejde mellem Aarhus BSS Karriere og Djøf. Arrangementet finder sted i forbindelse med JobBootcamp 2021, hvor du i løbet af ugen vil kunne deltage gratis i forskellige karrierearrangementer. Læs mere om JobBootcamp 2021 her

Eventet er åbent for studerende, alumner og andre interesserede.

Tilmeld dig eventet her

Aarhus BSS