Administrator i PB søges pr. 1. april 2012

Er du struktureret, systematisk og har overblik som ingen andre? Så kan du være personen, vi søger til at tage del i foreningens daglige drift.

12.02.2012

Administratoren har det overordnede ansvar for bestilling samt administrering af bøger i PB. Det er dit ansvar at varetage kontakten til forelæsere, instituttet og forlagene og på den måde sørge for, at de mere end 1200 studerende, der årligt handler i PB, bliver sikret deres undervisningsmaterialer. Vi indkøber bøger for ca. 1 million kr. årligt.

 

Det forventes, at du hurtigt får det overordnede overblik over foreningens indkøb og salg af bøger således, at vi sikrer os et højt serviceniveau overfor vores kunder. Jobbet er præget af en høj grad af selvstændighed og arbejdsbyrden er større i nogle perioder end andre. For at blive bedst muligt klædt på til opgaven, vil den nye administrator få én måneds oplæring. Da stillingen indebærer kontakt til undervisere, studerende og PB’s aktivister ser vi gerne, at du er åben, udadvendt og beslutsom. Samtidig indebærer stillingen også møder med bestyrelsen.

 

Føler du, at netop du er en person med dette overblik og grundighed? Så tilbyder vi til gengæld et unikt studiejob, hvor du derudover får din daglige gang i PB og bliver en del af det sociale liv i og omkring foreningen. Selvom stillingen er normeret til 22 timer, må der dog påregnes et rimeligt omfang af frivillig indsats – til gengæld fås masser af kaffe og god stemning. Vi ser gerne, at du har mulighed for at blive i foreningen i ca. 1 år og meget gerne længere.

 

Skriv en ansøgning og vedhæft CV, udtalelser mv. og fortæl os, hvorfor netop du skal varetage stillingen som PB’s nye administrator. Ansøgningen sendes til nikolajbojlesen@gmail.com

 

Har du nærmere spørgsmål skal du være velkommen til at kontakt formand Nikolaj Bøjlesen på tlf. 60 22 37 95 eller nuværende bodadministrator Maja Bæk Andersen på tlf.28 72 77 89.

 

ANSØGNINGSFRIST:

01. marts 2012 kl. 12.00
- samtaler afholdes i starten af marts måned

Vi glæder os til at høre fra dig
PB’s bestyrelse

Politologisk Bogformidling