Kickstart dit studie med Summer School 2012

For sjette år i træk holder Grontmij Summer School i København, med fokus på ”SMART GRIDS" - "SMART CITY" - Fremtidens bæredygtige energiforsyning”.

08.05.2012 | Didde Trolle Pedersen

At skabe fremtidens bæredygtige energiforsyning kræver udvikling og implementering af et intelligent system til at styre energiflowet – et såkaldt SMART GRID. Men hvordan skal SMART GRID’et realiseres, når der skal tages hensyn til bl.a. bymiljø, CO2-udledning, stigende indbyggertal, trafikbelastning og industriel vækst? Kreative ideer skal i spil, for at løsninger kan integreres i en social og økonomisk balance, bidrage til et dynamisk og bæredygtigt miljø og skabe rammen om fremtidens fossilfrie SMART CITY SAMFUND.

Vær med til at skabe fremtidens bæredygtige energiforsyning
Er du en af de bedste til at tænke på tværs? Kan du tænke i helheder? Har du mod på at udfordre traditionerne i tæt samarbejde med andre studerende og en af de største spillere på det europæiske rådgivermarked? Så er du måske en af de studerende, der får mulighed for at give et bud på fremtidens bæredygtige energiforsyning i København?

Det bliver en oplevelse for livet! Og så er det oven i købet gratis at være med.

Tid: uge 34
Ansøgningsfrist: 1. juni


Tilmeld dig Summer School 2012

Vil du vide mere om Summer School?

Studerende