Mentees søges – mentorskab tilbydes

En mentee er en yngre studerende, der har lyst og mod på at lade sig udfordre og inspirere af en ældre studerende.

09.10.2013 | Marie Louise Bro Pold

Igen i år tilbyder studievejledningen ved Samfundsfag og Statskundskab studerende på andet semester, at de kan få tilknyttet en mentor. En mentor er en studerende på 5. semester eller kandidatuddannelsen, som gerne vil dele deres erfaring og viden med yngre studerende.

Har du lyst til at lære mere om dit studie og samtidig mod på at blive udfordret og coachet af en ældre studerende med viden og erfaring, så er et mentorskab noget for dig.

Tanken bag
Den grundlæggende tanke bag mentorordningen ved Samfundsfag og Statskundskab er, at ældre studerende (mentorer) skal vejlede studerende på andet semester (mentees) om livet som studerende. Mentorerne skal således supplere tutorernes, instruktorernes og studievejledningens indsats med at sikre et godt studiemiljø.  Mentorordningen skal med andre ord ses som en del af den samlede vifte af initiativer for et godt studiemiljø og fastholdelse af studerende.  

Rammerne
Alle mentorer gennemgår en grundig uddannelse, så de er godt rustede til at sparre med dig.
Er du så heldig at få tildelt et mentorskab, starter processen i midten af februar.
Du og din mentor mødes ca. 5 gange fra februar til maj, og I fastlægger selv indholdet af jeres møder. Forud for jeres første møde, deltager I i et informationsmøde, hvor I får flere informationer.

Hvordan får jeg en mentor?
Mentorskaberne bliver tildelt efter først til mølle princippet og ikke alle kan få en mentor. Men er der ledige pladser efter tilmeldingsfristen, tilbyder vi tilfældigt udvalgte en mentor.

Hvis du er interesseret i at få en mentor, skal du blot sende os mail med dit fulde navn,  kontaktinformation, studienummer og studieretning.

Ansøgningen skal sendes til stvejl@ps.au.dk.

Ansøgningsfrist: Fredag 15. november 2013, kl. 23.59


Læs mere her:
Mentorordningen ved Samfundsfag og Statskundskab

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte studievejlederne, email: stvejl@ps.au.dk.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Med venlig hilsen

Studievejlederne

Studerende