Nyt om tilmelding til kandidatfag

18.05.2016 | Tina Aronro

Alle tilmeldte har nu fået tildelt kandidat fag, og da alle har fået opfyldt det ønskede antal ECTS, så vil der ikke være en 2. runde tilmelding i perioden 18.-19. maj som tidligere udmeldt.

I stedet vil der blive åbnet for ventelistetilmelding i perioden 19. – 31. maj. Tilmeldingen åbner ved midnat natten til torsdag og fordelingen af ledige pladser vil foregå efter først-til-mølle princip, da hver tilmelding registreres med dato og tidspunkt.

Det er muligt at skrive sig på venteliste til 10 seminarer, men man kan kun optages på 1 seminar. Tilmeldingen er bindende, og den studerende vil blive tilmeldt et fag, såfremt der er ledig plads, uden yderligere varsel.

Den studerende kan ikke skrive sig på venteliste til seminarer, som overlapper med de allerede tildelte seminarer i forhold til eksamensformen 7-dages hjemmeopgave.

Den studerende skal i selvbetjeningen angive hvilket seminar, der skal afmeldes i fald der tildeles plads på et andet seminar.

Jfr. beslutning om den nye fremdriftsreform, så er det muligt at afmelde fag – det vil dog kun være muligt i perioden 19. – 31. maj. Herefter er tilmeldingen til fag bindende (hvis fagene ikke erstattes af noget andet såsom praktik eller udveksling)

Studerende