Specialeidéer

Mangler du idéer til spændende specialeemner inden for statskundskab og samfundsfag?

Søg inspiration til et muligt specialeemne på Biblioteket på Bartholins Allé, hvor du kan søge specifikt på tidligere specialer fra Institut for Statskundskab. På biblioteket kan du låne specialer fra perioden 1963-2007 i trykt form. Specialerne fra 2008 og fremefter kan downloades i fuld tekst som pdf-fil. Du kan også søge på specialer fra Statskundskab i København.

Specialeidéer fra instituttets medarbejdere

Korruption og lige adgang til retfærdighed i globalt perspektiv

I USA har der længe været en debat om ulighed og lige adgang til retfærdighed i retssystemet. Vi kender det fra amerikanske film, hvor en stjerneadvokat for frikendt skurken. Det samme glæder i forhold til diskrimination. Problemet består, selvom det er søgt modereret ved hjælp af retshjælp og andre tiltag.

Et speciale om korruption og lige adgang til retfærdighed vil tage et andet udgangspunkt. Der er en sammenhæng mellem korruption og ulighed, men er korruption også en vigtig faktor i forklaringen på forskelle i den lige adgang til retfærdighed? Hvad er lige adgang til retfærdighed?

Problemfeltet er teoretisk og empirisk underbelyst. Til gengæld eksisterer der nu data (næsten globalt), som ved hjælp af en kvantitativ undersøgelse kan bidrage til en forklaring. Den teoretiske underbelysning gør specialet særlig attraktivt for studerende som også vil bidrage med en grundig teoretisk opsamling og diskussion. 

Mulig vejleder: Lars Johannsen

Virker anti-korruptions institutioner?

De sidste to årtier har mange lande underskrevet FN konventionen om korruption og korruptionsbekæmpelse. I den forbindelse er der verden over oprettet anti-korruptions institutioner/agencies (ACA), men det er uklart om institutionerne har effekt.

Et eller flere specialer kan tage udgangspunkt i den uklarhed. Skyldes manglen på effekt af ACA’erne beføjelser, bemanding eller eksistensen af en korruptions kultur, som er svær at udrydde? Er de fanget i et politisk spil og anvendes som våben mod politiske modstandere? Eller er det et spørgsmål om, hvordan ACA’erne blev oprettet og på vis initiativ?

Der kan anvendes både kvantitative som sammenlignende metoder. 

Mulig vejleder: Lars Johannsen    

Køn og korruption: Flere specialeemner

Studier har gentagne gange vist kvinder er mindre tolerante over for korruption, hvad enten det er i form af bestikkelse eller udnyttelse af netværk. Kvinder synes også selv at være mindre korrupte og støtte hårdere straffe for korrupte handlinger. En mere præcis beskrivelse er, at endnu har ingen undersøgelser vist det modsatte forhold. 

Forskellen til mænd har været forsøgt forklaret både med særlige kvindelige værdier og kønsforskelle på arbejdsmarkedet og hjemmelivet: Det giver jo kun mening at bestikke personer, som rent faktisk har magt og indflydelse, og særligt i ’den lille korruption’ i forbindelse med tildeling af sociale ydelser, skoleadgang, hospital mm. får en kønnet betydning, idet kvinder oftere påtager sig familieopgaverne i mange kulturer og lande.  Derved bliver både glasloftet, arbejdsmarkeds forklaringer, som står i modstrid med forklaringen om kvindelige værdier. 

Hvorimod forskningsfeltet om korruption er modnet inden for de sidste to årtier, er sammenhængene mellem køn og korruption usikre. En række spørgsmål trænger sig på.  

  1. Hvordan er sammenhængene med andre værdier om demokrati, lige adgang og retsstat?
  2. Hvordan ses forskelle på arbejdsmarkedet og svækker stærke socialiserings kulturer i eksempelvis administration sammenhængen? Hvilken betydning har glasloftet?
  3. Betyder den mindre tolerance over for korruption også at villigheden til at træde frem som whistleblower er større for kvinder end for mænd? Eller forholder det sig snarere modsat fordi whistleblowere generelt og kvinder især er udsatte for sanktioner på arbejdspladsen? 

Ift. grundlæggende kulturelle opfattelser (magtdistance, risikovillighed), økonomiske moderniseringsprocesser, politiske regimer, ligestilling og administrativ kapacitet. Det samme glæder eller i forhold til dele af korruptionsbekæmpelsen.

Der brug for at belyse sammenhængene globalt og regionalt. Et speciale (eller flere) med en kønnet tilgang til korruption vil kunne placere sig i krydsfelterne mellem værdier, kønsulighed, kultur og modernisering med mulighed for anvendelse af forskellige metoder (kvantitativt- sammenlignende/kvantitativt) appliceret på afgrænsede områder (administration, politik, private sektor, whistleblower) eller i forhold til globale kulturelle og økonomiske forskelle.

Emnerne ovenfor kan udvikles og hver især danne grundlag for et speciale. Det er også muligt at arbejde med nye emner, som er inspireret af ovenstående. Det er således ikke nødvendigt at anvende et kønnet perspektiv. 

Mulig vejleder: Lars Johannsen    

Corruption in South Africa: Anti-corruption agencies/efforts and/or society

Corruption is endemic in South Africa and identified as one of the most important hindrances for development, equality and state capacity.

Task forces and anti-corruption agencies have been set up both at federal and regional level. However, corruption persist despite political support – question mark -  and the efforts of the agencies. Why is it so difficult to control corruption? Is it a question of what they do or who they are?

One, two or three theses can depart from either this observation in explaining why anti-corruption fails or discuss if societal differences and culture matter. A thesis can either link corruption to causes or consequences. Comparative analysis (e.g. regions and federal level), applying surveys or extending the comparison to other African countries is possible.

The supervisor will assist with a contact person in South Africa who offers help with identifying and approaching interviewees making it possible to interview several high-ranking officials within political parties, administration (anti-corruption agencies) and academia. Access to empirical material in the form of surveys (Afrobarometer, South African surveys etc.) exits. It is therefore possible to use quantitative and qualitative methods – or a combination thereof (nested analysis) if two students decide to write together.

Prospective students must be ambitious and the theses naturally written in English.

Supervisor: Lars Johannsen