Jakob Jensby

Gymnasielærer i samfundsfag og historie ved Marselisborg Gymnasium og forfatter til bogen ”Ulighedens mange ansigter”

"I min undervisning beskæftiger jeg mig utrolig meget med det, jeg har lært på statskundskab. Man bevæger sig inden for de fire hovedområder international politik, økonomi, sociologi og dansk politik." Foto: Privat

Det at være statskundskabsstuderende var en fantastisk oplevelse! Jeg synes, det var enormt inspirerende at være sammen med en gruppe af mennesker, der var interesseret i de samme emner som mig selv. Den fælles erfaring har virkelig knyttet os sammen og har betydet, at nogle af os stadig mødes den dag i dag. Jeg kan kun sige, at jeg mindes statskundskabstiden som utrolig positiv og som et dejligt studie.

Jeg startede på statskundskab, fordi jeg havde en samfundsfagslærer i gymnasiet, som var meget inspirerende. På studiet syntes jeg, der var meget at læse og meget teori, så det meste af min tid gik med til at bide mig fast i bordfladen med hensyn til det faglige. Selvfølgelig var der også plads til fredagsbarer og fester, og vi turnerede gerne rundt til alle fra vores hold og lavede pubcrawls.

Efter bachelor-uddannelsen ville jeg gerne have en pause fra det teoretiske, og da jeg havde en stor interesse for at skrive, søgte jeg ind på University of Queensland i Australien, hvor jeg tog en diplomuddannelse i journalistik, sideløbende med at jeg arbejdede for avisen Queensland Independent som skribent.

Opholdet i Australien fik mig til at tænke, at det kunne være sjovt at arbejde videre med journalistik, og jeg havde faktisk en klar idé om, at jeg ville blive journalist og kombinere den akademiske disciplin med det formidlingsmæssige.

Fra Australien søgte jeg derfor et praktikophold på Jyllands-Posten og begyndte der, kort efter at jeg kom hjem. Samtidig gik jeg også i gang med min kandidatgrad og pendlede derfor frem og tilbage mellem avisen og instituttet. Efterfølgende blev jeg ansat i et barselsvikariat på JP, så jeg sammenlagt var på avisen i over et år.

Jeg var ansat til at arbejde på Fakta-redaktionen, men skrev sideløbende både artikler til Indblik-sektionen og andre dybdegående artikler sammen med journalisterne. Artiklerne var inspireret af det, jeg havde lært på Statskundskab, og jeg kunne mærke, at JP satte pris på den analytiske kapacitet og brede fundering, som jeg havde med i bagagen fra Statskundskab.

Sjovt nok endte mit ophold på JP med en større artikelserie om flygtningepolitik i Europa, som jeg skrev sammen med den prisvindende journalist Orla Borg, hvilket endte med at blive det emne, jeg skrev speciale om på Statskundskab.

Årene som journalist supplerer studiet med erfaringer fra virkeligheden

Da barselsvikariatet hos JP var slut, ville jeg gerne tilbage på studiet for at afslutte min kandidatuddannelse, men efter kun to måneder blev jeg ringet op af det amerikanske nyhedsbureau KRT (Knight Ridder Tribune). En af deres ansatte ved hovedkontoret i Europa (som lå ude på Jyllands-Posten) skulle på barsel, og jeg blev tilbudt jobbet. Jeg takkede ja og lavede nyhedsgrafikker til amerikanske og europæiske aviser i et år, mens jeg fik en dag fri hver uge til at følge et fag på studiet ved siden af.

Efter dette år var det magtpåliggende for mig at komme tilbage til studiet og færdiggøre min uddannelse. Men de forskellige jobs havde virkelig fået mig til at tænke, at kombinationen af først at have taget min bachelor, dernæst være ude at arbejde for så at tage tilbage på instituttet, var rigtig god. De praktiske erfaringer ude fra virkeligheden fik virkelig sat studiet i perspektiv, og lige pludselig gav teorien og de mange begreber mening.

Det gik egentlig ret let med at skrive specialet, hvilket nok hænger sammen med, at jeg havde fået idéen fra den artikelserie, som jeg skrev til Indblik om flygtningepolitik. Specielt på grund af samarbejdet med den dygtige journalist Orla Borgs dybe kendskab til flygtningepolitikken havde jeg allerede ret tidligt i processen en klar idé til, hvad der kunne og burde undersøges på området.

Tiden på barsel udskiftes med gymnasiejob

I det år, hvor jeg afsluttede mit speciale og blev cand.scient.pol., gik jeg hjemme på barsel med vores første sæt tvillinger og her ringede min gamle samfundsfagslærer fra gymnasiet til mig. Hun spurgte, om jeg var interesseret i et job, da de havde en ubesat stilling i et årsvikariat på Marselisborg Gymnasium. Det kunne egentlig være spændende at prøve at undervise, tænkte jeg, da det jo ligger lidt op ad den formidlingsmæssige del, som betyder meget for mig.

Efter fire-fem år ved gymnasiet blev jeg kaldt ind til vores rektor, som gerne ville have mig til at læse et fag mere som supplement til statskundskab. Han foreslog både kemi, matematik og fysik, for det var en naturfagslærer, de manglede. Det er bestemt spændende fag, men det var ikke der min interesse lå, så jeg fik ham overbevist om, at jeg kunne få lov til at læse historie i stedet. Det er en klassisk sammensætning i gymnasieverdenen at kombinere statskundskab og historie.

I min undervisning beskæftiger jeg mig utrolig meget med det, jeg har lært på Statskundskab. Man bevæger sig inden for de fire hovedområder international politik, økonomi, sociologi og dansk politik, og selvom niveauet ikke er så højt som på universitetet, stilles der ret klare krav om inddragelse og anvendelse af begreber og teori i undervisningen. Jeg er desuden med hvert år til Aarhus Seminar på Institut på Statskundskab for at blive opdateret på den nyeste forskning fra instituttet og mødes her med nogle af de engagerede undervisere fra studietiden. Mange af mine undervisningsforløb er inspireret af disse seminarer. Så jeg har en meget klar inspiration fra min studietid og fra instituttet i det, jeg laver i dag.

Ud over det faglige i gymnasieverdenen, så fylder kontakten med eleverne meget, og man skal selvfølgelig kunne lide at være sammen med unge mennesker. Man skal have både det faglige ben, og så det ben, der hedder relationen til eleverne og den formidlingsmæssige del. Det er noget, jeg holder meget af. På den måde føler jeg, at jeg er endt på den rette hylde, hvor der både er plads til den faglige fordybelse men også det sociale fællesskab med elever og kolleger.

Tilfældigheder er med til at forme karrieren

De sidste seks år har jeg desuden været engageret i at undervise på de fagdidaktiske kurser i samfundsfag, hvor nye kandidater fra bl.a. Statskundskab uddannes. Og for to år siden fik jeg det særlige tilbud at være med til at skrive en bog om ulighed, som skulle bruges på ungdomsuddannelserne i Danmark. Det var et meget kærkomment tilbud, da jeg jo elsker at skrive, og fordi jeg har arbejdet meget med ulighed i min studietid. Resultatet blev bogen ”Ulighedens mange ansigter”, som bruges på en række uddannelser i Danmark, både på STX i samfundsfag, på HF og flere andre steder. Det var en meget sjov oplevelse at få lov til at skrive en bog og få formidle et kerneområde inden for statskundskaben.

Jobbet som forfatter føjer sig ind i rækken af tilfældigheder, der har været med til at forme min karriere. På den måde har jeg været heldig. Jeg har ikke selv opsøgt så mange jobs, men har været heldig og privilegeret, at gode folk har henvendt sig til mig. Det har gjort mit arbejdsliv spændende. Og meget af det, jeg beskæftiger mig med i dag trækker klare tråde tilbage til studietiden på Institut for Statskundskab.