Marie Kjærgaard

Foto: VIVE

Projektleder ved VIVE

Jeg startede på statskundskabsstudiet i 2006 meget uvidende om, hvad jeg gik ind til. Jeg kendte ikke noget til uddannelsen og havde ikke haft samfundsfag i gymnasiet, så det var ret tilfældigt, at jeg overhovedet fik øje på lige netop dette studie. Det skulle dog vise sig at blive en rigtig god beslutning, som jeg ikke har fortrudt et øjeblik siden.

Det mest afgørende for mig ved studievalget, og som jeg efterfølgende har været meget glad for, var nok, at statskundskab byder på lidt af det hele. Jeg havde i gymnasiet en meget bred interesse for alle mulige fag og problemstillinger, og på statskundskab var der mulighed for at bruge mange dele af hjernen – det tiltaler mig stadig.

Studietiden på bachelordelen var præget af meget studiearbejde, gode læsegruppediskussioner, studiejob, masser af fester og gode venner. Kandidatdelen bød på det tidspunkt, hvor jeg gik der, på mange muligheder for at tage i praktik, på udveksling og have studiejobs. Jeg benyttede mig af det hele og endte derfor med et års studier ved Humboldt Universität zu Berlin, tre gange underviste jeg som instruktor i metode og endelig brugte jeg et halvt år af min kandidat på et praktikophold hos det daværende KREVI, som i dag hedder VIVE og er min nuværende arbejdsplads. Desuden havde jeg studiejob både hos KREVI og som studentermedhjælper for forskere ved instituttet.

Tiden på kandidatstudiet var utrolig sjov. Der var plads til stor faglig fordybelse alene og sammen med mine instruktorkollegaer, og samtidig var det muligt at omsætte noget af det, man havde lært, både ved at være i praktik og i instruktorundervisningen. Denne kombination af formidling og faglig fordybelse var også grunden til, at jeg efterfølgende søgte en ph.d. på instituttet, da jeg her ville få tilsvarende mulighed for at kombinere de to ting. Jeg blev færdig med min ph.d. i 2016 og startede derefter i mit nuværende job som projektleder hos VIVE – et forsknings- og analyseinstitut, der laver undersøgelser af kommuner og regioner. Hovedformålet med VIVEs arbejde er at bidrage med viden, der fremmer kvalitetsudvikling og ressourceanvendelse i den offentlige sektor.

Hos VIVE kan jeg anvende de metodiske, teoretiske og analytiske kompetencer, som statskundskabsstudiet generelt og særligt ph.d.-tiden har givet mig. Mine primære arbejdsopgaver består af det, der vel kan kaldes statskundskaberens kernekompetence, nemlig at definere en problemstilling som svar på et spørgsmål stillet enten af os selv eller af vores kunder og herefter udtænke og gennemføre analyser, der giver svar på spørgsmålet. Jeg bruger forskellige metodiske tilgange i mit arbejde og laver således både registeranalyser, spørgeskemaer og interviews. Desuden trækker jeg i mit daglige arbejde på en mere generel ballast fra studiet, hvor man får en grundlæggende forståelse af strukturer, organisering og interesser i den offentlige sektor. Det er vigtige redskaber for at forstå interessenter og kunder.

Umiddelbart kan det se ud som om mine valg igennem og efter studietiden har været nøje planlagt. Det er dog ikke hele sandheden. Det er klart, at der vil være en sammenhæng – fx kendte jeg til VIVE, hvor jeg nu arbejder, fordi jeg i studietiden var i praktik og studentermedhjælper der. Jeg har dog, hverken i mine valg af fag på studiet eller senere, haft nogen overordnet plan for, hvor jeg gerne ville arbejde eller med hvad. På studiet har jeg primært fulgt min interesse for særligt metodiske fag og fag inden for offentlig politik og til dels forvaltning. Jeg mener dog langt hen af vejen, at det er mindre vigtigt præcist, hvilke fag du beskæftiger dig med på studiet. En af styrkerne ved statskundskabsuddannelsen er netop, at den ikke nødvendigvis giver meget specifikke kompetencer, men derimod en analytisk og metodisk tilgang til at løse mange forskellige slags opgaver. Gør man sig umage på studiet, står man altså godt rustet til mange forskellige typer af arbejdsopgaver og jobs.