Thomas Nørby Dahl

"At kunne lidt af det hele har været min største styrke i de jobs, jeg har haft, og jeg tror der er en kæmpe efterspørgsel efter den slags studerende." Foto: Finansrådet

Der er så meget andet end arbejde for internationale organisationer

Kan du fortælle lidt fra studietiden?
Jeg startede faktisk med at læse på Handelshøjskolen, HA (it.), men fandt ud af, at jeg havde brug for netop den her politiske dimension, som jeg havde været så glad for igennem min gymnasietid. Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle starte på statskundskab.

Det var et hårdt studie, hvor man kiggede hinanden lidt over skulderen og så, hvem der var god, og hvem der ikke var god. Men så finder man jo sine allierede rundt omkring, som man kan arbejde tæt sammen med og skrive sine ting sammen med. Jeg havde stort gavn af, at have en fast læsegruppe.

Da jeg begyndte at studere, drømte jeg om at komme ud og redde verden, måske arbejde for Danida eller udenrigstjenesten. Og så lige så stille, som nok mange opdager, når de starter på statskundskab, møder man fagene og virkeligheden i studiet og finder ud af, at der er alt muligt andet end at arbejde for internationale organisationer. Jeg endte med at få en mere offentlig forvaltningsvinkel på statskundskab. I mit studie bevægede jeg mig langt væk fra at komme ud i verden, for på overbygningen havde jeg ingen fag, der pegede decideret i retning af udlandet.

Vejen fra det første job til lobbyist i Bruxelles

Hvad var dit første job efter studiet?
Mit første rigtige fuldmægtigjob, efter jeg havde haft studenterjob for konsulentfirmaer både i Aarhus og lidt i København, var i Forbrugerstyrelsen, i det som dengang hed Økonomi- og Erhvervsministeriet. Jeg tog den klassiske vej ind i det offentlige system og troede, at fra nu skulle jeg altid arbejde i en styrelse eller et ministerium inden for en radius af 8-10 km fra Slotsholmen. Jeg havde lidt afskrevet tanken om, at jeg nogensinde skulle ud af København og havde ikke noget ønske om at komme ud at arbejde i en kommune eller en region.

Hvad skete der så?
Men så kom jeg til at arbejde med et tværgående projekt i ministeriet bl.a. i samarbejde med Finanstilsynet om at skabe større gennemsigtighed i den finansielle sektor og fik pludselig adgang til og forståelse for det som skete i finanssektoren. Da der så blev slået et job op i Finansrådet, hvor man skulle arbejde med nogle af de samme ting, bare fra den anden side af bordet – som bankernes repræsentant – syntes jeg, at det lød meget spændende. Jeg søgte jobbet og fik det. Her har jeg så i første omgang arbejdet med forbrugerforhold, dernæst med infrastrukturen i finanssektoren, og til sidst har jeg arbejdet meget med den tværgående digitalisering i sektoren og samarbejdet mellem finanssektoren og den offentlige sektor, om bl.a. den digitale tinglysning og udvikling af Nem-ID – altså meget forskellige ting.

Så havde sektoren et ønske om at udvide vores repræsentation i Bruxelles. Jeg genopdagede min drøm, fra da jeg læste statskundskab, og tænkte det kunne også være spændende at komme ud at arbejde og se, hvordan det foregår i udlandet.

Møder du andre politologer på din vej – måske nogle fra din læsegruppe?
Jeg møder rigtig mange fra min statskundskabsuddannelse stadigvæk. Også nu i Bruxelles, hvor jeg skulle opbygge et nyt netværk. Det letteste var at kigge på sin LinkedIn-profil og se, hvem fra studietiden der var hernede. Og der var rent faktisk overraskende mange! Nogle sidder i tilsvarende stillinger som mig, nogle arbejder på ambassaden og andre i kommissionen.

Der er ikke noget, der hedder en typisk arbejdsdag

Kan du fortælle om en typisk dag på arbejde? Eller det findes måske ikke?
Nej, det findes ikke! I Bruxelles sidder man i et mikrokosmos. Der er mindre end 500 meter mellem alle institutionerne: parlamentet, kommissionen og rådet. Og så ligger generaldirektoraterne (GD-erne), ambassader, interesseorganisationer, lobbyorganisationer inden for en radius af ganske få kilometer. Det hele forgår i en boble. Og det er et vildt spændende sted at arbejde i! Man føler virkelig, at man kan komme tæt på. Pludselig har man adgang til der, hvor det sker, og mulighed for at påvirke ting i en grad, som er meget fascinerende.

Nogle gange går det utroligt hurtigt! Så jeg kan både være på Facebook/Messenger og sms – alle mulige kommunikationsplatforme, du kan finde på – på én gang og have en dialog kørende med folk, der arbejder i kommissionen, parlamentet og kollegaer i København, som er helt nede i materien. Andre gange har jeg brug for at mødes med kollegaerne i København, og derfor er jeg i Danmark en gang om måneden.

Cand.scient.alt

Hvilke fordele ser du i at være statskundskabsstuderende og skulle ud på arbejdsmarkedet? Og hvad har du selv haft gavn af fra studiet i dine jobs?
At kunne lidt af det hele har været min største styrke i de jobs, jeg har haft, og jeg tror, der er en kæmpe efterspørgsel efter den slags studerende. At kunne danne sig et overblik over noget kompliceret materiale rimelig hurtigt og så komme derudaf. Vi kommer så mange steder hen i så mange forskellige fagretninger. Det er en kæmpe styrke som statskundskaber, at vi ikke har nørdet os ind i en eller anden snæver fagretning.

Du kommer i hvert fald 80 % af vejen gennem introduktionerne til, hvordan institutionerne fungerer sammen og nogle af beslutningsprocesserne sådan overordnet, som man lærer på statskundskab. Med den baggrund kommer de sidste 20 % i løbet af ingen tid, når først du sidder i det.

Hurtigt i mit arbejdsliv blev det ret frit. Inden for rammerne af, hvad jeg skulle arbejde med, har jeg kunnet tilrettelægge meget frit, hvad jeg skulle gøre hvordan, og hvordan jeg skulle angribe tingene an. Og det er jo det, der er så fantastisk med at være politolog: Man bliver bare kastet ud i det, og så må man jo prøve på bedste beskub at få tingene til at flytte sig. Jeg har været heldig i gennem hele mit arbejdsliv at have nogle chefer, der har givet mig den frihed til at forfølge det, som (jeg syntes) var det rigtige at gøre. Og det er så blevet helt ekstremt nu her, hvor jeg sidder 780 kilometer i luftlinje fra København!