Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Statskundskab Studiestart Studiestart - bachelor & tilvalg

Studiestart - bachelor & tilvalg

Studiestart bachelor 2019

Velkommen til din nye uddannelse på

Aarhus BSS

Aarhus Universitet, Aarhus BSS byder velkommen til alle nye studerende. For at det skal være nemt for dig at starte på Aarhus Universitet, vil vi her samle en del af de mange praktiske informationer, du har brug for. Du skal først og fremmest huske at bekræfte din studieplads - naturligvis først efter du har modtaget dit optagelsesbrev (kun for bachelorstuderende). Derudover finder du information om studiekort, selvbetjeningen, kontaktinformationer og andre nyttige ting. Men du finder naturligvis også information om det sjoveste ved studiestart – Rusuge 2019.

Studiestart

Undervisningen begynder i uge 35, men din studiestart begynder allerede i rusugen, som starter søndag den 18. august 2019.
Din rusuge vil bestå af en blanding af sociale og faglige arrangementer. Tutorerne på dit fag har planlagt rusugen, og de har beskrevet det vigtigste om din studiestart i din ruspjece.

Det er ikke obligatorisk at deltage i rusugen, men vi opfordrer alle til at deltage, da du udover de sociale aktiviteter modtager en masse faglig og studierelevant information i løbet af ugen.

I midten af august får en du mail fra rusfolkene, der fortæller mere om studiestart og rusugen.

Find vej første dag

Vi glæder os til at se dig søndag den 18. august 2019 kl.9.30 i Aarhus Universitets Aula, bygning 1412, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C.  

Du kan finde bygningens placering og printe et kort fra AUs bygningskort

Du kan også finde vej ved hjælp af AUs app. Søg efter: AU Find

Hold dig orienteret

Studieportalen for Statskundskab og Samfundsfag er din indgang til information om blandt andet studieliv, studievejledning, fag, studieordninger og eksamensformer. Vi anbefaler, at du tjekker siden mindst en gang om ugen.

Når du starter på Aarhus Universitet kan du hjælpe dig selv godt i gang ved at gennemgå listen af  "need-to-do" og "need-to-know," som du finder her: Tjekliste til nye studerende. Her kan du bl.a. finde information om boglister, timeplaner, it og meget andet.

Personlige timeplaner

Alle studerende (nye og tilvalgsstuderende) kan i medio august finde deres personlige timeplaner på studieportalen under menu punktet 'Undervisning og eksamen' - 'Timeplaner.

Kontakt

  • Har du spørgsmål om rusugen, kan du kontakte russekretærerne Iben og Jakob

    Email: rus@ps.au.dk

  • Har du spørgsmål om dit studium, kan du kontakte studievejledningen

Ruspjece for statskundskab

428960 / i40