Arrangementer

LinkedIn og brug af netværk

LinkedIn og brug af netværk

Vil du gerne blive skarp til at bruge LinkedIn i din jobsøgning? Så tilmeld dig Studievejledningens workshop og få værktøjer til at arbejde aktivt med, hvordan du profilerer dig bedst muligt over for dit netværk og potentielle arbejdsgivere.

Workshoppen ligger:

Onsdag den 13. november 2019 kl. 15-17

På dagen vil du møde Søren, der vil komme med konkrete råd til arbejdet med din profil på LinkedIn. Søren er karrierevejleder fra Jobcenter Aarhus og ved en masse om at bruge LinkedIn aktivt i jobsøgningen.

Du kan tilmelde dig via linket her.

Hvad får du ud af det?

Efter workshoppen vil du have viden om og redskaber til at:

  • Sikre, at du kommer frem i virksomhedernes søgninger efter spændende profiler ved at påvirke LinkedIns algoritmer
  • Aktivt bruge dit netværk og skabe kontakt til relevante arbejdsgivere og rekrutteringsansvarlige – også uden for LinkedIns platform
  • Personligt brande dig selv via LinkedIn og andre sociale medier

Workshoppen vil bestå af en blanding af oplæg og konkrete øvelser. Medbring gerne bærbar, tablet eller smartphone. Det vil være en fordel at have oprettet en LinkedIn-profil inden kurset.

Workshoppen vil foregå i AU’s lokaler. Lokale oplyses ved tilmelding.

Tilmeld dig allerede nu, så du sikrer dig en plads. Tilmeldingsfristen er den 11. november kl. 12.00.

Karriere-Kickstarter

Er du kandidatstuderende og på vej mod arbejdsmarkedet? Karriere-kickstarter er et tilbud til dig, som gerne vil stå stærkt i din jobsøgning. Tilmeldingsfrist 20. september 2019.

Aarhus Universitet tilbyder i samarbejde med Jobcenter Aarhus et gratis onlineforløb, der giver dig de grundlæggende værktøjer til at imødekomme livet på den anden side af universitetsmurene. Forløbet er skræddersyet, så det nemt kan tilpasses dine studier. Forløbet er målrettet studerende, der er på 2., 3. eller 4. semester af sin kandidatuddannelse.

Du kan vælge mellem to jobsøgningsforløb fra to fremtrædende aktører inden for rekruttering og rådgivning, der hver vil have sine fokusområder:

  • Det ene ved Konsulenthuset Ballisager, der blandt andet kommer omkring de nyeste rekrutteringstendenser; opbygning af ansøgning og CV; etablering af kontakt til virksomheder og institutioner og afklaring på kompetencer og kvalifikationer.
  • Det andet ved konsulent Martabolette Stecher Inst., der gennem sit Sandbox-forløb blandt andet vil fokusere på processen, hvor du arbejder med, hvad der driver dig; hvad du er god til; hvad du gerne vil i forhold til, hvordan du når dit mål og skaber værdi i en organisation.

Begge forløb er onlinekurser, som du kan tage, hvor og hvornår det passer dig. De kører over 10 uger og kræver max. en times arbejde pr. uge. Læs mere på linket, hvor du også kan finde flyers og tilmelde dig det kursus, der er mest relevant for dig. Der er et begrænset antal pladser på begge forløb, som fordeles efter først-til-mølle-princippet, så tag dine studiekammerater i hånden og skynd jer at drage fordel af den gode mulighed!