FAQ

Hvordan finder jeg mit hold?

For at se hvilket hold du er på, skal du starte med at logge på Studieselvbetjeningen (STADS)

Alle studerende på Aarhus Universitet bruger indgangen mitstudie.au.dk for at komme til deres Studieselvbetjening (STADS).

Når du trykker på 'Log ind', vil du blive sendt til en Microsoft-side, som vil bede dig om dit AU-id-brugernavn (AUxxxxxx@uni.au.dk) og dit password. Når du har tastet dem ind, vil du blive sendt videre til den nye udgave af mitstudie.au.dk.  

Du finder dit AU ID ved at logge ind på mit.au.dk

  1.  Her finder du dit AU ID

Billedet viser hvor medarbejdere og studerende kan finde deres AU ID på mit.au.dk

Når du er logget på Studieselvbetjeningen (STADS), er det muligt at se, hvilket hold du er på. Se en video om hvordan du gør her (samme playliste på YouTube - ingen lyd). 

Hvordan finder jeg min timeplan (undervisningsskema)?

Du finder dit undervisningsskema i WebUntis

  • Log på med ”AU_Health” og vælg "Skema" (til venstre). 

Hvilke bøger skal jeg købe?

Vi anbefaler dig at vente med at købe dine studiebøger indtil i løbet af studiestarten. Her vil dine tutorer give dig den information der er nødvendig, og derudover sætter rigtig mange gamle studerende deres (fine) bøger billigt til salg i løbet af de første uger, hvilket vi til hver en tid vil anbefale jer at gøre.    

Hvad skal jeg have med til studiestartsdagene?

Følgende medbringes i introdagene:

  • Tøj til alt slags vejr – vi trodser alt salgs vejr og skal på løb, selvom det regner. 
  • Aktivt tøj og et par fornuftige løbesko.

  • Cykel, cykelhjelm og cykellygter.
  • Godt humør.

Hvordan finder jeg rundt på AU?

Download app'en "AU FIND" på din telefon - her kan du taste alle bygningsnumre ind, og blive vist vej på kortet.

Særlige udfordringer - her får du hjælp

Er du ordblind? Har du psykiske lidelser? Har du bevægelses-, syns- eller hørehandicap? Så læs her, hvad Specialpædagogisk Støtte (SPS) på AU kan gøre for dig.