Information om grundforløbet for tandteknikere

Om uddannelsen

Velkommen til grundforløbet til tandtekniker  på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) ved Aarhus Universitet.

IOOS uddanner tandklinikassistenter, tandplejere, tandlæger og kliniske tandteknikere. Desuden tilbyder IOOS efter- og videreuddannelse. Uddannelsen til tandtekniker er en erhvervsuddannelse, hvilket betyder, at den veksler mellem ophold på skole og praktisk arbejde på din praktikplads, hvor du er elev.

Læs mere om uddannelsen på www.ug.dk

Undervisning

Al undervisning tager udgangspunkt i fagmål for uddannelsen. Det er vigtigt, at du kender dem, da du her kan få indblik i, hvad du kommer til at lære, og dermed også hvilke krav der stilles til dig som elev.

Lærergruppen på Instituttet er bredt sammensat. Foruden specialuddannede tandteknikere, tandklinikassistenter, tandplejere og tandlæger, foregår grundfagsundervisning i samarbejde med Aarhus Tech.

Undervisningen tager udgangspunkt i det praktisk arbejde på et dentallaboratorium og en klinik med kliniske tandteknikere. Dine opgaver bliver hen ad vejen mere og mere udfordrende, og med et større teoretisk og fagligt indhold.

Se mere om tandteknikeruddannelsen her: https://www.ug.dk/


Teori og projektarbejde

Undervisningen foregår såvel på laboratorier, i computerrum og i ”klasseværelser”. Ofte er den tilrettelagt som projektundervisning, hvor du løser opgaver i grupper med andre elever og med faglæreren som vejleder. På den måde trænes du i selvstændigt at finde svar på spørgsmål og tage medansvar for din individuelle læringsproces.

Du får også mulighed for at lære noget af teorien gennem selvstudium, hvor du har adgang til computerunderstøttede undervisningsprogrammer.
LaboratorietPå uddannelsen øver du dig i at arbejde med de materialer, håndværktøj og udstyr, som bruges på et dentallaboratorium eller hos klinisk tandtekniker.
Dialog og indflydelseFor at sikre uddannelsens kvalitet beder vi vore elever evaluere uddannelsen. Resultaterne bruger vi til at forbedre og udvikle uddannelsen, så vi altid leverer den bedst mulige uddannelseskvalitet til vore elever. 

Vejledning og støtte

Studievejledning

For vejledning omkring tandteknikeruddannelsen: Kontakt faglærer Britt Bomberg pr. mail: Bbomberg@dent.au.dk eller pr. telefon 29454276

Vejlederen kan blandt andet hjælpe med:

  • Information og vejledning omkring tilmelding og optagelse på uddannelsen.
  • Generel information og vejledning omkring uddannelsen
  • Forhold omkring prøver
  • Personlige forhold
  • Klageforhold og meget andet
Studiesekretær Du kan henvende dig til studiesekretær på uddannelsens grundforløb Jette Woetmann. Du kan også træffe Jette på mail: jwoetmann@dent.au.dk. eller på telefon  8715 3081.

Instituttets styrelse og ledelse

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) ledes af institutleder Siri Beier Jensen, samt en ledelse bestående af 1 viceinstitutleder for forskning, 1 viceinstitutleder for uddannelse, en klinikleder og en institutsekretariatsleder.

Skolen styres herudover af et institutforum, bestående af studerende, elever, lærere og øvrigt personale. Institutlederen er øverste myndighed.

Institutforum  
Vælges årligt blandt studerende/elever og ansatte.