Udsættelse af afleveringsfrister for hjemmeopgaver pga. Covid-19

Som følge af COVID-19 er der opstået en række forhold, der efter en konkret og individuel vurdering kan betragtes som usædvanlige forhold. De kan i nogle tilfælde begrunde en udsættelse af afleveringsfristen for en hjemmeopgave.

Det gælder både specialer, bacheloropgaver, projektorienterede forløb og andre hjemmeopgaver.

Drejer det sig om en bunden hjemmeopgave, du afvikler inden for en afgrænset periode (f.eks. 48 timer eller 7 dage), kan du ikke få udsat afleveringsfristen. Du kan dog søge om dispensation via Mitstudie til at blive afmeldt prøven og i stedet tilmeldt reeksamen.

Har du brug for en udsættelse af afleveringsfristen for en hjemmeopgave, sender du en dispensationsansøgning via Mitstudie.

Hvis du kan få udsat afleveringsfristen, vurderer vi, hvordan du bedst bliver kompenseret for den tid, du er blevet forsinket.

Skriver du opgaven i en gruppe og har en eller flere i gruppen været påvirket af Covid-19, som beskrevet nedenfor, kan I søge dispensation til udsættelse af afleveringsfristen for hele gruppen.

Følgende Covid-19 relaterede konkrete forhold, kan i nogle tilfælde og efter en konkret og individuel vurdering begrunde en udsættelse af afleveringsfristen:

Begrundelse for ansøgningDokumentationskrav  

Manglende mulighed for at indsamle empiri eller fortsætte laboratorieøvelser etc.  

Udtalelse fra vejleder
OBS:
Du skal først og fremmest kontakte din vejleder for at få hjælp til at færdiggøre din opgave inden for tidsfristen. Det kan for eksempel være hjælp med tilpasning af teori, metode, litteratur eller andre faglige justeringer. Kun hvis dette ikke er muligt, kan en udsættelse af afleveringsfristen komme på tale.  
Deltagelse i nødberedskabet (varetagelse af kritiske samfundsfunktioner i forbindelse med COVID-19-situationen).    Bekræftelse fra arbejdssted  
Pasning af børn hjemsendt fra dagsinstitutioner og folkeskoler.  Tro-og-love-erklæring
Sygdom  Lægeerklæring