Book en tid til samtale

Har du brug for at tale med en studievejleder, kan du booke tid til en samtale.

Husk at skrive i din booking, om du

  • møder op
  • ønsker at blive ringet op (husk at angive telefonnummer)
  • vil mødes via zoom (vi sender dig et link kort tid før vores aftale)

Når du booker en samtale, skal du vælge om du vil tale med en vejleder fra bachelor eller fra kandidat. De kan vejlede i alle fakultetets uddannelser.

Du kan også vælge at du gerne vil tale med en trivselsvejleder. Trivselsvejledning er et tilbud især rettet mod studerende, som har det svært, har problemer ud over studiet, eller har meget komplekse studieforløb.

Endelig kan du vælge, at du gerne vil tale med en karrierevejleder - bemærk at samtaler her kun holdes online eller telefonisk.

Du må meget gerne skrive lidt om, hvad vejledningen skal dreje sig om. Og husk at bruge din au-mail, når du skriver dine kontaktoplysninger ind.

Vi glæder os til at vejlede dig.