Når du har fundet det eller de universiteter, hvor du gerne vil søge en udvekslingsplads, skal du i gang med at sammensætte et kursusprogram. Du kan tit finde links til kurser igennem MoveON's database eller du kan selv gå ind på universiteternes hjemmeside, finde kursuskataloget og søge efter kurser.
Hvis kursusudbuddet for det semester, du søger, endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, sammensætter du dit studieprogram på baggrund af det eksisterende kursusudbud. Hvis der efterfølgende sker ændringer, vil det være muligt at ændre din studieplan.
Det kan være tidskrævende at finde kurser til alle dine prioriteter, så afsæt god tid til det!
Hvis du har spørgsmål til kursusudbud eller -inhold på et udenlandsk universitet, skal du kontakte deres internationale kontor for at få hjælp. Din internationale koordinator på Nat-Tech kan desværre ikke hjælpe dig med den del.
Du skal vælge kurser svarende til 30 ECTS pr. semester. Det er ikke et krav, at du tager 30 ECTS på værtsinstitutionen. Hvis det f.eks. af skemamæssige årsager kun er muligt at tage 25 ECTS, kan du tage 5 ECTS enten inden afrejse eller efter hjemkomsten - det kunne være et projektmodul eller et sommerkursus på AU. Hvis dit værtsuniversitet ikke bruger ECTS-systemet, må du finde ud af, hvor mange af universitetets credits der svarer til 30 ECTS. Du kan finde hjælp hertil nedenfor.
Du kan kontakte din internationale faglige koordinator, hvis du har brug for vejledning vedrørende sammensætning af kursusprogrammet og han/hun kan evt. sende dig videre til din uddannelsesansvarlige. Det er dog dit eget ansvar at finde frem til en bruttoliste af relevante kurser.
Blandt universiteter verden over er der stor forskel på, hvilke systemer man bruger til at angive arbejdslastning, f.eks units, credits eller points. Og kravene til fuld arbejdsbelastningen for en fuldtidsstuderende over et semester kan ligeledes variere en hel del. I Danmark og de fleste EU-lande angives den arbejdsbelastning der skal ydes for at gennemføre en uddannelsesaktivitet i ECTS. 60 ECTS svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår og udgør 1680 timer (28 timer per ECTS). Ved opgørelse af arbejdsindsatsen indgår alle arbejdstimer relateret til gennemførelse af kurset, f.eks. undervisningstimer, timer til forberedelse, selvstudium, timer til eksamensforberedelse og eksamen.
Når man er på et forhåndsgodkendt studieophold, skal det godkendte program leve op til de krav, der er til arbejdsbelastning på fakultetet. Derfor stilles der et krav til studerende der vil på studieophold, at man sammensætter et kursusprogram, der samlet set giver en tilsvarende arbejdsbelastning. Der findes en liste over universiteter, hvor der allerede er fastlagt en omregningsfaktor mellem credits og ECTS, som du kan se her. Såfremt det universitet, du påtænker at studere på, ikke fremgår af listen, skal du finde frem til en omregningsfaktor og vedlægge dokumentation til din ansøgning om forhåndsmerit.
Når du skal beregne, hvor mange kurser dit studieprogram skal bestå af, skal du finde frem til oplysninger om kandidat- eller bacheloruddannelsens tidsmæssige normering for en normal fuldtidsstuderende på det pågældende fakultet/institut (På Natural Sciences og Technical Sciences er det henholdsvis 3 år for en bacheloruddannelse og 2 år for en kandidatuddannelse).
Herefter skal du finde frem til, hvor mange credits man skal bestå for at gennemføre uddannelsen (På ST er det henholdsvis 180 ECTS og 120 ECTS). Vær opmærksom på, at der især i USA, Canada og visse asiatiske lande ofte er forskel på arbejdsbelastningen per credit alt efter om det er bachelor- eller kandidatkurser.
Endelig skal du finde oplysninger om opbygningen af det akademiske år (trimester- eller semesteropbygget og hvor mange ugers undervisning). Ved en trimester- eller kvarterstruktur kan det, alt afhængig af antallet af undervisningsuger per trimester eller kvarter, være praktisk umuligt at få hvad der svarer til 30 ECTS. Et sådan eksempel er University of Calgary, hvor man typisk vil kunne tage et omfang af kurser, der svarer til 25 ECTS.
Eksempel på udregning:
Du vil tage kurser på University of Technology, Sydney. Og her gælder det at:
Tidmæssige normering: 3-årig bacheloruddannelse (undergraduate)
Påkrævet antal credits for at gennemføre uddannelsen: Man skal bestå minimum 144 credits for at opnå en bachelorgrad. Så man skal altså tage 24 credits per semester for at have fuld arbejdsbelastning.
Akademisk år: Man opererer med semesterstruktur og der er cirka 15 ugers undervisning per semester, som er tilsvarende semesterstrukturen på Nat-Tech.
Konklusion:
24 credits = 30 ECTS
Deres kurser har typisk en værdig på 6 credit points, så man skal altså tage 4 kurser af 6 credit points for at få fuld arbejdsbelastning svarende til 30 ECTS.
Du er velkommen til at booke en samtale med din internationale koordinator via vores bookingsystem, hvis du har brug for vejledning omkring omregning mellem credits og ECTS.
I sjældne tilfælde kan det være umuligt at finde de nødvendige oplysninger til at lave ECTS-omregningen som nævnt ovenfor. I de tilfælde kan man beregne det nødvendige antal kurser ved hjælp af nedenstående metode.
ECTS er et mål for den arbejdsbelastning der skal ydes for at gennemføre en uddannelsesaktivitet, fx. et kursus. 60 ECTS svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår og udgør 1680 timer (28 timer per ECTS). Ved opgørelse af arbejdsindsatsen indgår alle arbejdstimer relateret til gennemførelse af kurset, fx. undervisningstimer, timer til forberedelse, selvstudium, timer til eksamensforberedelse og eksamen. Belastning i forbindelse med eksamen er ofte ikke anført i universiteternes kursusbeskrivelser. Man kan derfor som udgangspunkt anvende en konverteringsfaktor der ikke inkluderer eksamen - dvs. 25 arbejdstimer per ECTS.
Når du sammensætter et studieprogram og skal beregne arbejdsbelastningen, skal du altså finde frem til a) antallet af undervisningsuger, b) kursernes point-værdi, c) ugentligt antal arbejdstimer der medgår til undervisning, forberedelse og selvstudium (men ikke eksamen). Det skal opgøres for alle de kurser, du planlægger at følge. Herefter skal du lægge det samlede antal arbejdstimer for alle kurserne over hele semestret sammen for så at dividere summen med 25 – dermed når du frem til, hvad den samlede pulje af kurser svarer til i ECTS.
Eksempel: På X universitet består et semester af 12 ugers undervisning. Kurserne er normalt på 12,5 points. Et 12,5 points kursus har 3 kontakttimer plus 7 timers selvstudium per uge -> 12 uger *10 timer= 120 timer for 12,5 points.
Dvs. et kursus på 12,5 points svarer til 4,8 ECTS (120/25). For at nå op på ca. 750 timer, skal man altså på X universitet have 6 kurser af 12,5 points.
Du skal søge om forhåndsgodkendelse af de kurser, du vil tage i udlandet, efter du har fået tildelt en udvekslingsplads af AU og inden afrejse. Det er en forudsætning for at bevare udvekslingspladsen, at du har en forhåndsgodkendelse. Det sikrer dig også, at du kan få meritoverført dit ophold ved hjemkomst til AU.
Hvis du skal på udveksling i efterårsemestret, bør du søge forhåndsgodkendelse af kurser inden d. 7. maj.
Hvis du skal på udveksling i forårsemestret, bør du søge forhåndsgodkendelse inden d. 7. november.
Din ansøgning skal sendes direkte til dit studienævn via selvbetjeningen (mitstudie.au.dk). Bemærk, at ansøgningen først kan behandles, når du har indtastet alle relevante oplysninger og vedhæftet den påkrævede dokumentation, så sørg for at sende ansøgningen i god tid før de nævnte deadlines. Du skal regne med en sagsbehandlingstid på 4-8 uger.
Værtsinstitution | AU | |
Kursus 1 | Valgfag 1 | Overføres samlet som 30 ECTS |
Kursus 2 | Valgfag 2 | |
Kursus 3 | Valgfag 3 | |
Kursus 4 | Valgfag 4 |
Læs mere om forhåndsgodkendelser og merit i menuen under 'Studievejledning' > 'Merit'.
Hvis der sker ændringer i dit kursusprogram, mens du er i udlandet, skal du IKKE lave en ny forhåndsgodkendelse, men du skal sørge for at få godkendt det nye program af din uddannelsesansvarlige for at sikre dig, at du kan få meritoverført alle dine kurser ved hjemkomst.
SÆRLIGT FOR MOLEKYLÆR MEDICIN!
Ved fremsendelse af en forhåndsgodkendelse skal den studerende med et par linjer argumentere for, hvorfor netop disse kurser skal indgå på uddannelsen og samtidig skal niveau og proportionalitetsprincippet medtænkes i begrundelsen.