Den gode opgave – hvordan?

25.02.2009 | hevm

For mange studerende på ASB er dette semester helliget bacheloropgaven eller specialet – opgaver, der skal sætte endeligt punktum på flere års hårdt slid. Men hvad er en god opgave? Hvornår skal jeg starte forberedelserne? Og er det en fordel at arbejde sammen med en virksomhed? ASB Outline har spurgt vejleder og lektor Christian Waldstrøm til råds om den gode opgave.




For mange studerende er den afsluttende opgave, hvad enten det er bacheloropgave eller speciale, den vigtigste del af studieforløbet, fordi den sætter endegyldigt punktum for mange års studier. Hvilke overvejelser bør den studerende gøre sig, inden start på opgaven? Hvornår skal man begynde? Og findes der en gylden opskrift på en god opgave? ASB Outline har søgt råd hos lektor Christian Waldstrøm, der hvert år vejleder adskillige bachelor-, speciale- og MBA-studerende.

Først og fremmest råder Christian Waldstrøm de studerende til at gå tidligt i gang med planlægning og overvejelser af opgaven.

- Du kan ikke gå tidligt nok i gang. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser i forvejen, planlægge forløbet og eventuelt tage kontakt til relevante personer eller virksomheder. Særligt hvis man ønsker at bruge empirisk materiale, er det vigtigt at være i god tid, da det kan være meget tidskrævende at indsamle og bearbejde data. De nye specialefrister betyder desuden, at de studerende er nødt til at planlægge deres tid nøjere end tidligere, lyder rådet fra Christian Waldstrøm, der fortsætter:

- Som kandidatstuderende kan du allerede på første år begynde at overveje, hvilke overordnede emner, der interesserer dig og efterhånden pejle dig mere og mere ind på et specialeemne, f.eks. gennem dine valgfag.

Samarbejde med erhvervslivet motiverer
Mange studerende på ASB vælger at skrive opgave i samarbejde med virksomheder. Og det er der flere gode grunde til.

- Et samarbejde med en virksomhed kan ofte fungere som motivationsfaktor, fordi du ikke kun er forpligtet over for dig selv, men også over for virksomheden. Samarbejdet kan også gøre opgaven mere virkelighedsnær og således mere spændende at skrive, og det præger ofte resultatet, lyder det fra Christian Waldstrøm.

Han understreger dog, at der også kan være ulemper forbundet med at skrive opgave for en virksomhed.

- Du er langt mere sårbar, når du er afhængig af en virksomhed, for virksomheden kan risikere at gå konkurs, din kontaktperson kan skifte job eller hændelser som finanskrisen kan ændre hele situationen på markedet, lyder det fra vejlederen.

Gruppe- versus singleopgave
Mens nogle studerende foretrækker at skrive sammen med andre, vælger andre at fordybe sig i opgaven alene. Ifølge Christian Waldstrøm er der fordele og ulemper ved begge arbejdsformer.

- Gruppeopgaver resulterer ofte i bedre forsvar af opgaven, fordi medlemmerne ofte har diskuteret og overvejet forskellige fremgangsmåder og teorier, som de således lettere kan argumentere for og imod under forsvaret. På den anden side er grupper også mere tidskrævende, fordi alt kan blive genstand for diskussion. At skrive alene er langt mere fleksibelt, og du får det, som du vil, men det giver selvsagt ikke de samme muligheder for diskussioner, fortæller Christian Waldstrøm.

Christian Waldstrøm råder derfor personer, der skriver alene, til at mødes med andre og diskutere struktur, teorier og emner. På den måde opnår man fordelene ved begge arbejdsformer.

Hvordan skriver jeg så en god opgave? Ifølge Christian Waldstrøm findes der desværre ingen gylden opskrift på 'den gode opgave', for resultatet afhænger udelukkende af den studerendes indsats. Dog er der nogle fællestræk, der karakteriserer gode opgaver:

- En god opgave er kendetegnet ved, at den studerende har lagt masser af energi, sjæl og tankevirksomhed i opgaven. En god opgave bærer præg af, at den studerende har fundet opgaven spændende at skrive frem for at se den som en pligt. Det kommer typisk til udtryk gennem et overskud til at være kritisk og perspektiverende, eller i præsentationen af anderledes vinkler, der adskiller den fra andre opgaver, lyder det afslutningsvis fra vejleder Christian Waldstrøm.

Christian Waldstrøm's fem råd til den gode opgave:
- Brug din vejleder rigtigt – alt formalia (formatkrav, brug af referencer, frister etc.) skal du selv have styr på. Mangler der en ordentlig og fyldestgørende vejledning på dit område, bør du gøre opmærksom på det over for en studenterrepræsentant i dit studienævn.

- Hvis du ved, at du har svært ved at sætte kommaer eller ikke er så stærk til at formulere dig skriftligt, så få nogen til at læse opgaven igennem, inden du afleverer. Alt andet er respektløst over for vejleder og censor.

- Uanset hvad du aftaler med vejleder, så tænk på, at der også er en censor, der skal læse opgaven. Vedkommende ved ikke, hvad der er aftalt, og han/hun skal stadig forstå, hvad der står, og synes, at det er i orden.

- Brug dit netværk af venner og bekendte særligt blandt ældre studerende til at få gode råd, og læs f.eks. deres opgaver igennem: Men husk at uanset hvad alle andre måtte mene, skal DU kunne stå inde for DIN opgave.

- Du får nok aldrig mere fem måneder til at koncentrere dig om kun én opgave – nyd det!

Fakta:
- Du kan læse flere gode råd og formalia inden for opgaveskrivning her.

- Her kan du få råd til at få mest ud af din vejledning.

- På Bibliotekets afhandlingsportal, kan du læse tidligere opgaver

- Biblioteket på ASB hjælper gerne med informationssøgning til opgaver. Bestil tid her.

Af Nina Faurby