En hollænders bekendelser

23.03.2006

Handelshøjskolens mål om at være mere international afspejles i høj grad i det faktum, at 1000 udenlandske studerende årligt læser på Handelshøjskolen. En af dem er hollandske Roland Blom

Hvad får udlændinge til at rive rødderne op og flytte til Damager Kollegiet i Viby, som hollandske Roland Blom gjorde det for halvandet år siden?

Roland Blom fra Holland- Jeg havde en trang til at komme til udlandet, og Danmark var for mig oplagt. Før jeg flyttede herop besøgte jeg både Copenhagen Business School, Aarhus Universitet og Handelshøjskolen. Men Handelshøjskolen gav det bedste indtryk. Her følte jeg, at jeg var mere end bare et nummer, og de var meget mere personlige, fortæller Roland, der læser Business Performance Management.

To-vejs-undervisning en fordel 

Roland Blom læste de første tre år i Rotterdam inden han flyttede til Århus, hvor han i starten blev overvældet af undervisningen.

- Jeg havde aldrig haft statistikundervisning før, så det skulle jeg lige vænne mig til. Men selve undervisningsformen er super god. Der er meget mere kontakt mellem undervisere og studerende, end jeg er vant til, og det giver meget bedre og varieret undervisning, understreger han. 

Handelshøjskolen er, ifølge Roland Blom, ikke repræsentativ for danskerne. Han mener, at de danskere han møder på Handelshøjskolen er mere åbne over for udlændinge end dem, han møder i den håndboldklub, han spiller i i fritiden.

- Det er en stor fordel, at danskerne her på skolen er vant til udlændinge og til at gøre sig forståelig på engelsk. I håndboldklubben skal man bruge en del længere tid på at komme ind på danskerne, siger Roland, som afslører, at han rent faktisk snakker næsten flydende dansk.

Med kun et halvt år tilbage skal Roland til at bestemme sig for, hvad han skal lave og nærmere bestemt, hvor han skal noget efter sommerferien.

- Jeg er lidt fascineret af Skandinavien, så måske bliver det Norge. Jeg har tidligere haft en norsk kæreste og har også venner i Oslo, så det vil være en mulighed. Men jeg er også glad for Århus, pointerer 23-årige Roland, der har sine rødder i Rotterdam.

Inddeler danskere i to kategorier 

Danskere får tit skudt i skoene, at de er lukkede og indadvendte. Men Roland mener faktisk ikke, at det står så slemt til.

- Jeg vil inddele danskerne i to kategorier: Den ene gruppe på omkring 75 procent er dem vi for sjov kalder de kedelige danskere. Det er dem, der altid tager hjem med det samme til deres kærester og danske venner. Men så er der jo også de resterende 25 procent, som er de samme mennesker, man møder til forskellige arrangementer og er udadvendte, siger han.

Rolands påstand er, at det er på samme måde i Holland, måske bare med procentsatsen lidt højere for den anden gruppe.

En dansk detalje, der undrer Roland, er det danske udtryk, "tak for sidst".

- Hvis jeg har været sammen med nogle danskere en aften, og jeg møder dem dagen efter, siger de bare "tak for sidst" og går videre uden at sige andet. Det synes jeg er lidt underligt. Hvornår har du for eksempel sidst hørt en englænder sige "thanks for yesterday", spørger han ud i luften.   

På Handelshøjskolen er der mange muligheder for at netværke for både udlændinge og danskere. Blandt andet en del foreninger, hvoraf den største er ASBIS

> Læs mere om ASBIS

TROM