Fødselshjælpere for øget samarbejde mellem studerende og erhvervsliv

16.02.2005

De to konsulenter på Projektzone.dk skal styrke praktik- og projektsamarbejde mellem erhvervsliv og studerende på Handelshøjskolen og Aarhus Universitet

- Vi har lige knap en time, siger Rasmus Jakobsen og kigger på uret. Det er den første uge, de to konsulenter Rasmus Jakobsen og Laurits Zangenberg sidder sammen i Studenterhus Århus i den gamle Toldbod på havnen, hvor Projektzone.dk har sin base, og travlheden præger allerede det lille kontor.

Rasmus Jakobsen og Laurits Zangenberg

Succes efter kun en uge

- Vi har faktisk haft vores første succes allerede, fortæller Rasmus Jakobsen. Den første dag efter nytår gik der kun fem minutter, før vi havde den første kunde i butikken. Det var Come2aarhus, en virksomhed med speciale i eventplanlægning, der bl.a. arbejder på at få flere konferencer til Århus. Come2aarhus ønskede en praktikant, der kunne hjælpe dem med opgaver inden for planlægning, markedsføring og information. I samarbejde med Martin Nielsen, der er lektor på Fakultet for Sprog og Erhvervskommunikation, gik der faktisk ikke mere end et par dage, før vi havde fundet en egnet kandidat og der var lavet en aftale om et praktiksamarbejde.

- Vi kan naturligvis ikke forvente, at det går så hurtigt hver gang, tilføjer Laurits Zangenberg. Men det er et bevis på, at der er et reelt ønske om at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og de studerende, og det ønske vil vi arbejde på at opfylde.

Link til artikel om Projektzone.dkVi vil skabe flere muligheder

Som Rasmus og Laurits selv udtrykker det, skal de kort sagt fungere som fødselshjælpere i processen med at skabe flere samarbejdsprojekter mellem de studerende og erhvervslivet.

- Vores opgave består i at hjælpe brugerne af Projektzone.dk – både med det rent tekniske og med at formulere, hvad det er de ønsker. Derudover skal vi arbejde på at opdyrke nye markeder for praktik- og projektsamarbejde. Vi skal konkretisere over for erhvervslivet, hvilke muligheder, der er for praktik og projektarbejde på de enkelte studieretninger, og efterfølgende være med til at præcisere mulige arbejdsområder. På den måde bliver virksomhederne opmærksomme på, hvilke studerende de kan drage nytte af, hvordan og hvornår. Dette arbejde skulle gerne føre til en udvidelse af netværket med erhvervslivet, forklarer Rasmus Jakobsen.

- Der eksisterer allerede gode kontakter til erhvervslivet i de faglige miljøer på både Handelshøjskolen og Universitetet, og de skal naturligvis fortsætte, tilføjer Laurits Zangenberg. Vores rolle er blot at være en ekstra støtte til at opdrive mere og endnu ubetrådt land.

Led i en masterplan

Projektzone.dk er en del af Erhvervskontakten, hvor de studerende bl.a. kan finde studiejobs og få rådgivning om deres karriere. Disse initiativer er begge et led i et generelt øget fokus på at styrke de studerendes jobmuligheder efter studierne.

- Projektzone.dk og Erhvervskontakten spiller direkte op til regeringens øgede fokus på at hæve beskæftigelsen. Universiteterne skal i højere grad interessere sig for, at de studerende kommer i beskæftigelse, når de er færdige, og det kan praktikforløb og projektsamarbejde med erhvervslivet hjælpe med til. Kontakt til virksomhederne i løbet af studietiden kan jo åbne døre for et job senere, siger De to konsulenter er finansieret af VTUkommunikationschef Pernille Kallehave. Det er jo ikke alle studieretninger, der har praktik som en integreret del, og det har vi naturligvis fuld forståelse for. Vores mål er at understøtte de faglige miljøer og studerende, der er interesserede i praktik og projektsamarbejde. Nu hvor den nye uddannelsesdekan er på plads, vil vi inden længe tage kontakt til bl.a. studieledere og studienævn for at udveksle idéer og i fællesskab finde frem til gode løsninger.

Gå til Projektzone.dk

Læs portrætter af Laurits Zangenberg og Rasmus Jakobsen

MGE