Velgennemført dimission for kandidater

26.02.2009 | kibl

Den første særskilte dimission kun for kandidater blev afholdt med succes, da ca. 90 kandidatdimittender blev hyldet i Aulaen den 20. februar 2009.



Cirka 220 mennesker deltog i kandidatdimissionen i Aulaen, hvor prodekan for uddannelse Peder Østergaard var konferencier. Den nydesignede ASB-alumnenål blev uddelt for første gang sammen med særlige diplomer, som dimittenderne under bifald modtog enkeltvis af dekan Børge Obel.

Taler og musik
Der blev set tilbage på studietiden og givet gode råd om fremtiden af talerne Børge Obel, dimittend MA CC Lasse Damgaard Nielsen, ASB-alumne og kommerciel direktør Carsten Skakkebæk fra Recommended Denmark A/S og lektor Christa Thomsen fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation.

Med sang og flygelakkompagnement sørgede Malene Mailand og Morten Dybro for musikken – både i forbindelse med fællessangene og med et par musikoplevelser undervejs.

Fælles fotografering og reception
Efter dimissionsceremonien samledes dimittenderne til fotografering i Aulaen. Hyggesnak og løftede glas var der også plads til ved den efterfølgende reception i Plug Inn.

> Næste kandidatdimission afholdes den 4. juli 2009
> Den årlige bachelordimission afholdes den 3. juli 2009

Du kan se flere billeder fra dimissionen på ASByou Alumni, hvor du også har mulighed for at holde kontakten til både nye dimittender og "gamle" alumner. Du skal selv oprette en profil for at få adgang til ASByou Alumni (http://www.asbyoualumni.dk)

312170 / i40