12 timers prøve

12 timers eksamener bliver gennemført på den digitale eksamensplatform WISEflow. Opgaven bliver gjort tilgængelig på det annoncerede tidspunkt, som fremgår af eksamensplanen.

Forud for eksamen kan du logge dig ind på platformen for at danne dig et overblik over platformens opbygning og funktionalitet og afprøve den demoeksamen, der automatisk er tilknyttet din profil.

Platformen kan tilgås på: europe.wiseflow.net/login/dk/au  

Login kan ske på to måder:

  1. Gennem WAYF, hvor du blot skal anvende dit gængse brugernavn og adgangskode fra AU’s selvbetjeningsportal mit.au.dk
  2. Ved hjælp af NemLogin (nøglekort)


Du kan finde generel information om og vejledning i brugen af WISEflow på hjemmesiden: http://digitaleksamen.au.dk/support

OBS!! Vær opmærksom på at opgaven KUN kan uploades som pdf-fil.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan uploade min besvarelse?

Det er altid dit eget ansvar, at eksamensbesvarelsen bliver afleveret rettidigt. Vi anbefaler derfor, at du senest begynder at uploade din besvarelse på det tidspunkt, hvor du normalt vil begynde at udskrive besvarelsen. Vær i god tid, så eventuelle uforudsete problemer kan imødekommes. Systemet tillader ikke en overskridelse af fristen.

Hvis der skulle opstå problemer i forbindelse med aflevering via WISEflow skal du kontakte Aarhus BSS Servicedesk for support - du finder kontaktoplysninger samt åbningstider her Aarhus BSS Servicedesk

Opgaven skal IKKE afleveres til din underviser.