Studiestart - ITKO

Velkommen til Aarhus BSS
ITKO

Velkommen til
Aarhus BSS

ITKO


Velkommen til kandidatstudiet i Informationsteknologi – it, kommunikation og organisation (ITKO)


Her nedenfor finder du al relevant information i forbindelse med din studiestart. Hold dig orienteret på denne side helt frem mod studiestart, da der kan forekomme ændringer i mødetider og program mv.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Kontakt

Få en virtuel intro

Allerede før studiestarten, kan du påbegynde AU's online introduktion til studiestarten, og få svar på nogle ting som er rare at vide inden du starter.

Forløbet hedder Study@AU og består af 4 moduler, som giver dig indblik i din uddannelse, universitetet, relevante IT-platforme og de fællesskaber, du kan blive en del af på Aarhus Universitet. Du kan tilgå introduktionsforløbet via Brightspace fra midten af august.

Alt om dine introdage og studiestart

Velkommen til Introdagene

Velkommen til Aarhus BSS!

Vi er ansvarlige for dette års Master Introduction Week, og vi og vores Master Instructors glæder os til at tage imod alle nye kandidatstuderende den 31. august-1. september. Vi har planlagt et fedt program for introdagene for at sikre, at du får den bedste start som ny kandidatstuderende. Derfor anbefaler vi, at du sætter et stort kryds i kalenderen i disse dage! Se programmet nedenfor.

På denne side finder du al relevant information for din studiestart, så vi anbefaler, at du læser den grundigt igennem for at være bedst muligt forberedt til introdagene. Derudover vil alle nye studerende også få tilsendt yderligere information via deres AU e-mail, når vi nærmer os september. Har du spørgsmål relateret til din studiestart, er du mere end velkommen til at kontakte os på masterintro@studenterlauget.dk.

Vi glæder os til at se dig til Master Introduction Week!

De bedste hilsner,
Emma Fly & Pernille Ravnsgaard
Coordinators for Master Introduction Week 2023

Program for introdagene

Studiestarten på kandidaten indledes af nogle introdage den 31. august - 1. september 2023, hvor du får mulighed for at lære dine nye medstuderende at kende, samtidig med at du vil blive fagligt udfordret i Master Case Challenge.

Er du helt ny på Aarhus BSS, inviterer vi dig også til en kort introduktionsdag onsdag den 30. august, hvor du vil få en kort introduktion til IT-systemerne og livet på Aarhus BSS.

Se hele programmet

Onsdag den 30. august

Nytilkomne studerende på Aarhus BSS og internationale studerende

09.00 Først er der velkomst for de internationale studerende
09.20 Præsentation fra Aarhus BSS Career & Alumni
09.40 Præsentation fra Studievejledningen
10.15 Præsentation fra the Buddy Programme og aktivitet
10.30 Guidet tour
11.15 Team building
12.00 Frokost
12.45 Introduktion til IT og diverse platforme
13.30 Tak for i dag

Torsdag den 31. august

OBS: Du bedes medbringe din egen computer torsdag.
Det vil være muligt at købe mad i løbet af dagen, men du er mere end velkommen til i stedet at medbringe din egen.

08.00 Velkommen til alle nye kandidatstuderende
09.30 Velkommen fra team koordinatorer
10.00 Velkommen fra linjekoordinatorer
11.00 Master Case Præsentationer
12.00 Frokost
13.00 Caseløsning
15.00 Pause og teambuilding
15.30 Caseløsning
17.00 Middag og hygge
23.00 Tak for i aften

Fredag den 1. september

08.30 "Morning surprise" for alle studielinjer
10.30 Secret Speaker
11.30 Præsentation fra Aarhus BSS Career & Alumni
13.00 Frokost
13.45 Team building
15.00 Master Case Ceremoni
16.15 Teambuilding / Tapas og Networking
17.00 Middag og hygge
02.00 Tak for i dag

På Aarhus BSS er der en alkoholpolitik i forbindelse med alle former for rusaktiviteter for at sikre, at studiestarten foregår ansvarligt. Læs alkoholpolitikken her.

Find vej første dag

Den første dag står vi og vores Master Instructors klar ved Campus til at guide dig mod S-bygningen (bygning 2610) på Fuglesangs Allé 4. Her vil du sammen med dine medstuderende blive vist hen til det lokale, du skal være i.

Vi står klar til at tage imod dig!

Praktisk information til introdagene

Du bedes medbringe din egen computer torsdag.

Det vil være muligt at købe mad i løbet af dagen, men du er mere end velkommen til i stedet at medbringe din egen.

Vigtige systemer, vejledning og support

Sådan får du vigtig information, når du er studerende

Mitstudie.au.dk
Mitstudie.au.dk er din samlede indgang til studieinformation og selvbetjeningssystemer, der giver dig et personaliseret overblik over din undervisning, skema, meddelelser og arrangementer. Her får du også direkte adgang til andre platforme, for eksempel STADS og Brightspace. Du kan også bruge mitstudie.au.dk på mobil eller tablet.

___

BrightSpace
Brightspace er en fælles online læringsplatform for undervisere og studerende. Platformen giver blandt andet mulighed for nem adgang til gruppearbejde og giver dig mulighed for at sende og modtage beskeder. Det er her, din underviser kan informere om skemaændringer og lægge undervisningsmateriale op. Det er derfor vigtigt, at du tjekker Brightspace ofte.

___

Studieportalen
Studieportalen er det website, du er på nu. Du finder al information via venstremenuen, blandt andet studieordninger, studievejledning, information om udveksling, eksamensplaner og -regler, alt om dit studiemiljø, dine timeplaner mv. Vi anbefaler, at du tjekker studieportalen, hvis du søger officiel information om dit studie.

___

Din AU-mail
Alle studerende på Aarhus Universitet får en AU-mailadresse (studienummer@post.au.dk). Det er vigtigt, at du bruger denne e-mail, når du fx skriver til studievejledningen og lignende. Det er også vigtigt, at du tjekker din AU-mail, hvor Aarhus Universitet kan sende dig vigtig information – bl.a. om vigtige deadlines.

Få hjælp og vejledning på dit studie

Studievejledningen
Du er altid velkommen hos studievejledningen, når du har studiemæssige spørgsmål fx vedrørende eksamen, studieregler, orlov, barsel, studieplanlægning, dispensationer, sociale udfordringer mv. På studievejledningen har vi tavshedspligt, så alt, hvad du siger, forbliver fortroligt.


Aarhus BSS Student Services
Her kan du få hjælp og vejledning, hvis du har praktiske og administrative spørgsmål om din uddannelse. Du kan bl.a. få hjælp til karakterudskrifter, verificering af uddannelse, fag- og eksamenstilmelding, dispensationsansøgninger og meget andet.


IT, boghandel og bibliotek

IT-support

Som studerende ved Aarhus BSS bliver IT en central del af dit studieliv, og du er altid velkommen til at kontakte IT-supporten. IT-supporten kan hjælpe dig med alt fra brugernavn og passwords, din webmail, adgang til det trådløse netværk via Eduroam og meget mere.

IT-supporten findes både på Fuglesangs Allé (bygn. 2628) og på Bartholins Allé (bygn. 1322)


Boghandel

Stakbogladen
Du kan købe dine bøger online på www.stakbogladen.dk. Stakbogladen Aarhus Universitets boghandel. Her finder du en bogliste med de bøger, som er obligatoriske til dit studie. Du kan naturligvis også købe dine bøger direkte i vores pop-up butik på Fuglesangs Allé 18, som er åben to gange om året ved semesterstart. Du kan få 10% studierabat.

Du er velkommen til at bestille bøgerne før studiestart, men har du spørgsmål til det, vil der også være lejlighed til at stille spørgsmål i løbet af introduktionsforløbet.


Bibliotekerne - AU Library

På AU Library tilbyder vi dig:

  • Online og fysisk adgang til en stor mængde akademisk information og litteratur
  • Læsepladser til individuelle studier og gruppearbejdspladser
  • Undervisning og hjælp til at styrke din akademiske informationskompetence
  • Hjælp til at søge, finde, vurdere og organisere akademisk information og litteratur.

______

De to biblioteker i Aarhus, som er tilknyttet Aarhus BSS finder du på:

Skema og fagbeskrivelser

Skema
Du finder altid dit skema her på studieportalen under menupunktet Undervisning > Skema. Tjek løbende dit skema, da der kan forekomme ændringer.

Fagbeskrivelser
Konkrete beskrivelser af alle de forskellige fag finder du i kursuskataloget under Undervisning > Kursuskatalog. Her kan du også få et overblik over pensum i de forskellige fag.

Forstå organisationen

________

Aarhus BSS er ét af de fem fakulteter på Aarhus Universitet og samler de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske discipliner. Fakultetets officielle navn er School of Business and Social Sciences, men i daglig tale bruges Aarhus BSS.

Aarhus BSS huser seks institutter, som er Institut for Økonomi, Institut for Statskundskab, Institut for Virksomhedsledelse, Psykologisk Institut, Juridisk Institut og Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.

Code of Conduct og Ytringsfrihed

Code of Conduct for studerende ved Aarhus BSS beskriver de grundlæggende værdier og forventninger til de studerendes adfærd, når de færdes på universitetets arealer eller optræder som repræsentanter for Aarhus Universitet. Alle studerende forventes at respektere og leve op til de adfærdsmæssige værdier inden for læring, samvær og i forhold til omverdenen.

_______

Aarhus Universitet værner om ytringsfrihed og den enkeltes mulighed for at udfolde sit potentiale. Den frie dialog og tolerance over for forskellige synspunkter er selve grundlaget for universitetets virke.

Få en virtuel intro

Allerede før studiestarten, kan du påbegynde AU's online introduktion til studiestarten, og få svar på nogle ting som er rare at vide inden du starter.

Forløbet hedder Study@AU og består af 4 moduler, som giver dig indblik i din uddannelse, universitetet, relevante IT-platforme og de fællesskaber, du kan blive en del af på Aarhus Universitet. Du kan tilgå introduktionsforløbet via Brightspace fra midten af august.

Kontakt