Kurser gennem tompladsordningen

Tompladsordningen

Under gruppen tompladsstuderende hører følgende:

  • studerende på danske universiteter, som ikke får merit.
  • studerende fra universiteter indenfor EU-EEA med og uden merit.
  • studerende udenfor EU-EEA med og uden merit.
  • ikke-studerende, der gerne vil læse fag som efter- og videreuddannelse.


Fag under tompladsordningen udbydes i dagtimerne, og man får mod betaling mulighed for at følge fag sammen med fuldtidsstuderende og aflægge eksamen.

De eneste betingelser for at kunne optages på tompladsordningen er, at man skal opfylde de gældende adgangskrav, samt at der er ledige pladser på det eller de fag, man ønsker at følge.

 

Optagelseskrav 

Optagelseskrav MED merit:

Enhver ansøgning om optagelse behandles individuelt, og adgangskravene afhænger af, hvilket fag man søger om optagelse på. Men generelt kan siges følgende:

  • Optagelse på kandidatniveau kræver en bestået bacheloruddannelse svarende til 180 ECTS.
  • Optagelse på bachelorniveau kræver i nogle tilfælde et bestemt sprogligt niveau.
  • Man skal kunne få fuld merit for fagene på ens egen institution.
  • Der skal være ledige pladser på det fag, man søger om optagelse på.

 

Optagelseskrav UDEN merit:

For bachelorfag
Generelt skal man opfylde adgangskravene til den uddannelse, man gerne vil læse et enkeltfag på, hvilket vil sige en gymnasial eksamen med specifikke krav til fagniveauer. Det er forskelligt, hvad kravene kan være til et fag, og optagelsen kommer an på en individuel vurdering. Dog kan man sige, at bachelorfag kræver et begynder A- eller fortsætter B-niveau i engelsk.

For kandidatfag
For at kunne optages som efteruddannelsesstuderende på virksomhedskommunikation/corporate communication, kræver det, at man har gennemført en bacheloruddannelse i kommunikation eller lignende. Hvis man ikke har en uddannelse i kommunikation, kan man også få adgang, men vi kræver så at se, at uddannelsen er på kandidatniveau.

 

Vær opmærksom på:

  • at såfremt der er fuldt optag og dermed ingen frie pladser på 1. år, vil det ikke være muligt at blive optaget på enkeltfag på 1. og 2. semester af bacheloruddannelsen i BA MMC.
  • at vi ikke kan garantere, at alle fag bliver oprettet.
  • at et fag kan være aflyst allerede inden tilmeldingsfristens udløb. Spørg derfor altid på Studievejledningen, hvis du vil have den senest opdaterede information om fag.
  • at der ikke tages hensyn til timesammenfald, når man kommer fra en anden uddannelse.
  • at de søgte fag kan have enten anbefalede eller obligatoriske forudsætningsfag. Disse står angivet i kursuskataloget. Det er ens eget ansvar at leve op til disse forudsætninger, og der vil ikke blive taget hensyn til eventuel manglende baggrundsviden.

 

Ansøgning

Du kan læse mere om tompladsordningen, finde ansøgningsskema, ansøgningsfrister, priser mv. her.

De bachelorfag samt de øvrige kandidatfag, der udbydes til tompladsstuderende, kan findes i kursuskataloget. Der gøres opmærksom på, at nogle fag kan være fyldt op af uddannelsernes egne studerende. Det kan derfor være en god ide at kontakte studievejledningen for oplysninger herom, inden du søger.

Du kan her læse mere om bacheloruddannelsen inden for Erhvervskommunikation.
Du kan her læse mere om kandidatuddannelserne inden for Erhvervskommunikation.