Stress

Hvordan skal jeg nå det hele?

I studievejledningen møder vi ofte studerende, som henvender sig, fordi de føler sig pressede og stressede i deres studieliv. Det kan være i forbindelse med eksamen, men mange føler også et pres på grund af en kombination af mange forpligtelser i forhold til sociale aktiviteter, familie, studiejob m.m. 

I afsnittene neden for har vi skrevet nogle af de spørgsmål, vi ofte vil stille, når du er til en studievejledning hos os. Besvar alle spørgsmålene for dig selv og notér eventuelt svarene på et stykke papir eller udfyld de tilhørende pdf-spørgeark. Hvis du booker en tid hos din studievejler, kan du med fordel medbringe dine svar og refleksioner til din vejledningssamtale.  

Hvis du har mistanke om, at du har stress og akut har brug for hjælp, anbefaler vi, at du kontakter en eller flere af de nedenstående

Travl, presset eller stresset?

Hvad mange ikke ved, er, at stress er noget, der er nødvendigt, for at vi kan overleve. Den positive stress gør os i stand til at kunne yde og præstere. Stress er nemlig en vigtig biologisk mekanisme, der kan hjælpe os i pressede situationer såsom eksamen og andre studiepræstationer. Den negative stress kommer derimod til udtryk, når dine belastninger over tid overstiger dine ressourcer (fysisk, psykisk og socialt).

Har du for mange symptomer på negativ stress over for lang tid eller ved akut opståede hændelser, bør du stoppe op og skabe overblik over, hvad der sker lige nu, og hvorfor du har det, som du har det.

Når du som studerende henvender dig i studievejledningen med oplysning om, at du føler dig stresset, vil vi i have fokus på nedenstående spørgsmål:

  • Hvor ofte føler du dig stresset?
  • Hvornår oplever du at føle dig stresset?/Hvilke tidspunkter/i hvilke perioder føler du dig stresset?
  • I hvilke situationer føler du dig stresset?  
  • Hvordan får du det?/Hvad er det første, du bemærker ved dig selv?/Hvilke symptomer?
  • Hvordan er dit humør og din koncentrationsevne?
  • Hvordan er dine spisevaner/drikkevaner/din kost? 
  • Hvordan er dine motionsvaner? Hvordan føles/har din krop det?
  • Hvordan er dit søvnmønster? Hvornår står du op? Hvornår går du i seng? Hvor mange timer sover du?
  • Hvornår og hvordan holder du dine pauser?
  • Hvad er årsagen til, at du føler dig stresset?

Når du har svaret på disse spørgsmål, er du allerede godt i gang med at afdække din nuværende situation. På den måde lærer du at spotte travlheden, presset eller måske den negative stress og det, der forårsager den. Ofte danner der sig et mønster, der fortæller noget om, hvordan stressen kan afhjælpes.

Ser du et mønster?

Hvis du gør, kan du nu arbejde videre i næste afsnit, hvor du udfolder og udforsker dine mønstre.

Udforsk dine mønstre

Stresssymptomer kan vise sig på forskellige måder gennem eksempelvis søvnløshed, nedtrykthed, irritation, koncentrationsbesvær, manglende energi og overblik. Kender du dine stressymptomer/dit stressmønster kan disse bruges til at gøre dig opmærksom på dine faresignaler, når du oplever stress. 

Når du har afdækket dit mønster, kan du derfor begynde at undersøge, hvordan du kan afhjælpe din eventuelle overbelastning og/eller begyndende stressymptomer.

  • Hvilket mønster ser du? Hvilken sammenhæng er der mellem dine mønstre og din oplevelse af stress?  
  • Kig på dit mønster og overvej, hvad der udgør et problem?
  • Hvad gør dine symptomer til et problem?
  • Hvem er det et problem for?
  • Hvad vil du gerne ændre på? (og er der noget du ikke ønsker at ændre på?)
  • Hvad sker der, hvis du ikke ændrer dit mønster?
  • Hvad er svært at ændre på? Hvad gør det svært?
  • Hvad forhindrer dig i at ændre dit mønster? Hvilke krav har du til dig selv?
  • Hvad gør det vigtigt for dig at ændre på dit mønster?
  • Forestil dig at din ven/veninde var i din situation. Hvad vil du foreslå din ven/veninde at gøre?
  • Hvad vil der ske, hvis du ændrer det?
  • Hvad vil det give dig?

Kig nu dine svar og refleksioner igennem og overvej hvilke handlemuligheder du har: Hvad kan du gøre? 

Hvad kan jeg gøre?

Når du har udforsket dit mønster, kan du begynde at arbejde på dine handlemuligheder. Hvis du har stået i en lignende situation før, kan et godt et godt udgangspunkt være at starte med at spørge dig selv: Hvad du gjorde du dengang og hvad virkede? Hvis du har besluttet dig for at du ønsker at ændre på dit mønster, for at mindske din belastning/begyndende stressymptomer, kan du gå i gang med at overveje, hvordan du vil gøre dette:

    Udfordringen for mange studerende er, at de ikke kender deres egne stresssymptomer, undervurderer dem, eller af en eller anden grund helt overhører signalerne. Det er nemlig forskelligt fra person til person, hvordan stressen kommer til udtryk. Hvis du er kommet ind i en negativ stressspiral, som kan føre til udmattelse og udbrændthed, vil du have svært ved at komme ud af spiralen selv.  

    Hvis du har mistanke om, at du har stress og akut har brug for hjælp, anbefales det at du kontakter en eller flere af de nedenstående kontaktmuligheder:

    Generelle råd

    Meditation og Mindfulness kan være med til at mindske din stress. Fælles for begge former er formålet, at blive mere opmærksom på og forholde sig anderledes overfor tanker, følelser og kropslige fornemmelser.

    Vi opfordrer dig til at udforske de gratis muligheder og app's og finde ud af, hvad der virker for dig.

    Hvis du vil vide mere om stress

    Der er mange ressourcer du kan trække på, og det er bare med at benytte dig af de forskellige tilbud, så du får forebygget og/eller handlet på dine stresssymptomer.

    På Studenterrådgivningens sider kan du få gode råd til, hvordan du håndterer stress. Læs Studenterrådgivningens pjece om stress, hvor du blandt andet kan se en oversigt over fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stressymptomer. Du kan ligeledes få inspiration til at bryde et negativt stressmønster til gavn for dit humør, hoved og helbred. 

    Hos Psykiatrifonden kan du også finde information om stress samt gode råd til at håndtere stress i praksis.

    Video af Hertoft Media

    Faktaboks

    "Hver femte studerende, 20 procent, oplyser, at de ’ofte’ eller ’næsten altid’ har oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med deres daglige studier. 29 procent oplyser, at de ’nogle gange’ oplever stærke stress-symptomer i dagligdagen på studiet, mens halvdelen af de studerende, 52 procent, kun ’sjældent’ eller ’næsten aldrig’ oplever stærke stresssymptomer i studiehverdagen (figur 3.2). Forekomsten af stærke stress-symptomer synes at være lige udbredt på de fire fakulteter (tabel 3.2)."(Studiemiljøundersøgelsen 2017).   

    Hvad siger andre studerende på AU om stress?:

      "Jeg kender flere, som ser det som en svaghed at udvise tegn på stress og det gør jeg nok også i en vis grad selv, og det gør at stressen ignoreres." (Studerende fra BSS) (Studiemiljøundersøgelsen 2017)  

      "Folk har høje krav til sig selv og dermed også til hinanden. Der er stor tendens til at køre en kollektiv stress-stemning op især i eksamensperioder på bacheloren." (Studerende fra HE) (Studiemiljøundersøgelsen 2017)  

      "Der er alt for meget karriereræs og alt for mange tabuer (fx hvis man synes det er hårdt eller at noget er svært). Der er utroligt mange der går rundt med stress-symptomer men som ikke tør at sige noget fordi man helst skal være et overmenneske der kan klare alt. Det er et meget ubehageligt miljø at befinde sig i hver eneste dag." (Studerende fra ST) (Studiemiljøundersøgelsen 2017)  

      "Jeg har gennem min studietid oplevet en stigende tendens til stress blandt mine medstuderende. (…) Dette skyldes blandt andet det pres, der ligger og lurer under overfladen i tiden som studerende. Det er ikke længere "nok" at læse pensum og møde velforberedt op til alle dine forelæsninger og gruppemøder. Det nye normale er blevet topkarakter, studierelevant arbejde og endnu mere studierelevant frivilligt arbejde. Hvis ikke du opfylder det nye normale, kan du lige så godt pakke sammen og vinke farvel til et (studierelevant) arbejde, når du er færdiguddannet. Det er i hvert fald følelsen, som i øjeblikket dominerer i min omgangskreds, og jeg kan da også selv nikke genkendende til det." (Studerende fra AR) (Studiemiljøundersøgelsen 2017)