Sponsoraftaler udgår fra 2021

Fakulteterne har besluttet at holde studiestarten fri for sponsorerede aktiviteter og andre aftaler med fagforeninger.
Det betyder, at tutorforeningerne på Nat-Tech fra og med studiestarten 2021 ikke kan indgå aftaler om arrangementer, aktiviteter eller sponsorater med fagforeninger eller virksomheder.

Bliver I kontaktet af fagforeninger eller virksomheder, der gerne vil i kontakt med fakultetet, kan de kontakte Kim Kusk Mortensen på kkm@au.dk . 

Øget fakultetstilskud fra sommerstudiestarten 2021

Beslutningen om at tage sponsorater ud af studiestarten har betydning for tutorforeningernes økonomi. Derfor har fakulteterne besluttet at øge det årlige fakultetstilskud, så det dækker de tidligere sponsorater.

For 2021
Det øgede 2021-fakultetstilskud udbetales sammen med sommerudbetalingen af fakultetstilskuddet. Vi har opdateret oversigten over udbetalingerne, så den nu indeholder det øgede tilskud.

I finder informationerne om fakultetstilskuddet på siden ”Fakultetstilskud”.  

Køb af alkohol og forplejning

Fakultetstilskuddet må ikke finansiere alkohol til nye studerende

Det er i stedet muligt at indkøbe alkohol, som de nye studerende derefter selv køber af tutorforeningen. Ved denne løsning, skal regnskabet gå i nul.  
Det er selvfølgelig også stadig muligt at samarbejde med fredagsbarerne i studiestarten. 

Husk angivelse af antal personer ved køb af forplejning
Vær også opmærksom på, at der ved køb af frokost/aftensmad/andet forplejning til både tutorer og nye studerende, skal angives i regnskabet, hvor mange personer, forplejningen er til.
F.eks.: Frokost Dag 1 til 50 personer. 

Ingeniørdebatten

Det er stadig muligt at afholde ingeniørdebat i løbet af studiestarten. Dog må der ikke kræves/modtages betaling for virksomhedernes deltagelse.