På sidste semester af HD 2. del skal der skrives afgangsprojekt, der udgør 15 ECTS, hvilket modsvarer ca. 420 timers arbejde.
Kursusbeskrivelsen for afgangsprojektet, indeholder de relevante oplysninger om formålet med udarbejdelsen af afgangsprojektet. Du finder kursusbeskrivelsen i kursuskataloget.
Som hovedregel er udarbejdelsen af afgangsprojektet en individuel opgave, men det er muligt at udarbejde afgangsprojektet sammen med én medstuderende.
Afgangsprojektets omfang er udspecificeret i kursusbeskrivelsen.
19.08.2024: Frist for indsendelse af "overordnet" emne (problemtype og også gerne virksomhed/virksomhedstype), Oplysningerne sendes til Lisbeth Widahl Christensen, liw@mgmt.au.dk
Ultimo august 2024: Tildeling af vejleder (der gives besked via din AU-mail). Herefter kan vejleder kontaktes og arbejdet med afgangsprojektet kan gå i gang.
04.12.2024 kl. 12.00: Deadline for aflevering af afgangsprojektet i WISEflow.
Medio december- primo januar: Mundtlig eksamen (forsvar).
Se kursusbeskrivelse og Brightspace for yderligere information
Se kursusbeskrivelse og Brightspace for yderligere information
Du vil få en direkte mail fra WISEflow, når flowet åbner.
Når flowet åbnes vil du kunne uploade dit afgangsprojekt. Vi anbefaler, at du påbegynder upload af projektet i god tid før fristen, da flowet lukker præcis klokken 12.00. Det kan tage op til 30 minutter at uploade en så stor opgave som dit projekt. Afleveringsfristen i foråret 2024 er 1. maj klokken 12.00.
Oplever du problemer i forbindelse med upload af dit projekt, kan du kontakte teknisk og/eller administrativ support.
OBS Når du har uploadet, kan du ikke trække din aflevering tilbage. Vær derfor meget omhyggelig med at få uploadet/afleveret dit afgangsprojekt korrekt.
Flowet er lavet som et gruppeflow
Hvis du skriver som enkeltperson, så skal du uploade ved at oprette dig som en ”enkeltmandsgruppe”. Hvis du ikke tidligere har prøvet at uploade en opgave i et gruppeflow, så følg denne vejledning til både grupper af flere studerende og enkeltmandsgrupper.
Afgangsprojekt samt bilag skal samles i én PDF-fil og uploades under ”Besvarelse”. Se vejledningen til hvordan du laver din besvarelse til PDF.
Under ”Ekstra materiale” uploades materiale såsom video, lyd, programmer (Excel, SAS mv.). Ekstramaterialet behøver ikke at være en PDF-fil, og der kan afleveres flere filer op til en samlet størrelse af 5 GB.
Fortrolige specialer
Når du uploader dit afgangsprojekt i WISEflow, skal du i forbindelse med afleveringen (under ’Omslag’) angive om projektet indeholder fortroligt materiale.
Vi har fra efteråret 2023 gjort det muligt for dig, at aflevere dit afgangsprojekt tidligere end den officielle afleveringsfrist. Dette er for at give dig en større fleksibilitet i forhold til at kunne blive færdig med din uddannelse.
Hvis du gerne vil aflevere dit afgangsprojekt tidligere end den officielle afleveringsfrist, bedes du være opmærksom på følgende:
Afgangsprojekter som afleverews i WISEflow i perioden 15.-30. april 2024 vil ikke blive videresendt til bedømmelse før den officielle afleveringsfrist 1. maj 2024
Du skal selv huske at tilmelde dig fag via STADS selvbetjening. Du får adgang igennem mitstudie
Er du indskrevet på en udgående HD-specialisering, så skal du tilmelde dig ved at sende en mail til evu.bss@au.dk
Du tilmelder dig Afgangsprojekt når der er undervisningstilmelding fra 1. oktober til 1. november (forårssemesteret) og 1. april til 1. maj (efterårssemesteret).
Når du tilmelder dig, bliver du samtidig automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i faget.
Tilmelding til Afgangsprojektet forudsætter, at alle øvrige prøver på uddannelsen er bestået.
F.eks. du går til eksamen i et fag i efteråret og består senest ved reeksamen i februar. Du kan derved fortsætte på dit afgangsprojekt i foråret. Din tilmelding vil først blive endelig godkendt når du har bestået alle de øvrige prøver og derefter vil du blive opkrævet betaling for afgangsprojektet.
Er du først tilmeldt faget og semesteret er igang, har du ikke mulighed for at framelde dig eksamen uden at bruge et eksamensforsøg.
Hvis du ikke afleverer eller ikke består bruger du et forsøg og skal selv tilmelde dig reeksamen der ligger i den næste ordinære eksamenstermin. Du tilmelder dig ved at sende en mail til evu.bss@au.dk
Tilmeldingsfrist:
8. januar, hvis du vil aflevere i forårssemesteret
8. august, hvis du vil aflevere i efterårssemesteret.
Du vil blive tilmeldt undervisningen igen uden betaling og vil blive koblet på Brightspace.
Når din sidste karakter er registreret, lukker din adgang til OneDrive. Du skal derfor sørge for at overføre dine filer fra OneDrive inden adgangen lukker.
Det er ikke muligt at genåbne adgangen til OneDrive, når først du har afsluttet din uddannelse på AU.