Før du starter

Før du starter på din kandidatuddannelse på Science and Technology, er der flere ting, du skal være opmærksom på og sætte dig ind i, som du finder her.

Det er vigtigt, at du kontakter din studievejleder og/eller din uddannelsesansvarlige inden undervisningen starter, så I kan tage en snak om mulighederne for studieprogrammet, specifikke valgfag m.v.

Kandidatkontrakt

Din kandidatkontrakt skal du sammensætte sammen med den uddannelsesansvarlige for din uddannelse. I skal sammen sammensætte et program af obligatoriske og valgfrie kurser, så din kandidatuddannelse får den retning og toning, som du ønsker, og som giver faglig mening.

Dit program skal være godkendt på kandidatkontrakten, før dine tilmeldinger til undervisning og eksamen kan godkendes. Dit program fra kandidatkontrakten bliver ikke overført til din uddannelsesoversigt, men vil kun optræde i kontraktgeneratoren.

Kandidatkontrakten kan ændres løbende efter aftale med din uddannelsesansvarlige.

Tilmelding til undervisning

Når din kandidatkontrakt er blevet godkendt, skal du skrive en mail til din uddannelseskoordinator og angive, hvilke kurser, du gerne vil tilmeldes. 

Du finder en liste over uddannelseskoordinatorer i fanen til venstre under 'Kontakt og studieservice' > 'Uddannelseskoordinatorer'. 

Studiekort

I forbindelse med studiestart er det vigtigt at du får et studiekort. 

Du kan først få et studiekort, når du er indskrevet som studerende ved AU, og dermed har fået tildelt et personligt studienummer. Indskrivning af studerende foregår løbende efter optagelsen frem til studiestart.

Dit studiekort er din identifikation, når du færdes på universitetet og fungerer som et nøglekort, der giver adgang til AU-bygninger uden for de normale åbningstider.

Læs her om, hvordan du finder dit studienummer, hvordan du får dit studiekort, og hvem du kan kontakte ved problemer eller spørgsmål.

SU

Husk at du skal søge SU igen til din kandidatuddannelse. Du søger SU via MinSU på www.su.dk.

Studievejledningen kan besvare generelle spørgsmål om SU reglerne, men hvis du har spørgsmål vedrørende dine personlige SU forhold, skal du kontakte SU kontoret på Aarhus Universitet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til studiestarten, kan du kontakte enten din...

  • studievejleder (som du finder under 'Studievejledning' > 'Kontakt studievejledningen' i menuen), eller din
  • uddannelsesansvarlige (som du finder under 'Kontakt og Studieservice' > 'Uddannelsesansvarlige')
1430838 / i40