IFSK Håndbold

Idrætsforeningen Statskundskab er instituttets sjove håndboldforening.

Om os

Foreningen er en håndboldklub opstartet i 2019, som er for alle - både herrer og damer på tværs af niveauer. Foreningen er tilknyttet Institut for Statskundskab, men alle studerende er velkomne!

I øjeblikket har vi to damehold i serie 2 og et herrehold i serie 2. Vi har en ugentlig træning, hvor vi træner sammen herrer og damer, men også opdelt. Derudover har vi uden tvivl Aarhus billigste håndboldkontigent på 350 kr.

Vi træner om mandagen fra kl. 19-21 i Skjoldhøjhallen, Skjoldhøjvej 11, 8381 Tilst.

Mere end bare håndbold…

Vi laver meget andet end bare håndbold. Vi har en masse fede sociale arrangementer i løbet af året som Tour de Fredagsbar, brætspilshygge, powerbowling, afslutningsfester og meget mere. Vi går generelt rigtig meget op i, at der er et godt socialt fællesskab både på og udenfor banen på tværs af køn, alder og semestrer.

Så hvis du kan lide at kaste med en bold, få nye bekendtskaber og 3. halvleg, så er IFSK håndbold lige noget for dig. Man kan helt gratis komme til 2 prøvetræninger, så find dine gamle håndboldsko frem fra loftet og prøv en træning hos os!

//IFSK Håndbold – kan modstå alt, undtagen harpiks.