Civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik.
En gennemført civilingeniøruddannelse giver den færdiguddannede titlen candidatus/candidata polytechnices (cand.polyt.) i optik og elektronik.
På engelsk anvendes betegnelsen Master of Science in Engineering (Optics and electronics) (MSc. in Engineering (Optics and electronics))
Civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik er en udviklings- og forskningsbaseret, individuelt sammensat uddannelse der supplerer den adgangsgivende bacheloruddannelse med aktuelle tekniske og naturvidenskabelige kompetencer inden for faget. En stor del heraf kan være en specialisering inden for et af fagets specialiseringsområder.
Civilingeniøruddannelsen kan endvidere indeholde elementer fra andre fagområder, som profilerer uddannelsen individuelt i forhold til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil.
Formålet med civilingeniøruddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten
• opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for optik og elektronik.
• erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse.
Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for optik og elektronik. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer indenfor følgende overordnede kompetencemål:
• Kandidaten behersker optik og elektronik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for optik og elektronik
• Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces
• Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
• Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling
• Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder
• Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum
• Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger
• Kandidaten har forståelse for og indsigt i optik og elektronikens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om optik og elektronikens samspil med det omgivende samfund
Civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik har et omfang på 120 ECTS.
Studieordningen for civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik er fastsat i henhold til:
Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005.
Øvrige regler på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler.
Civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik henhører Studienævn for civilingeniøruddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Dekanen for det Naturvidenskabelige Fakultet den 1. august 2008.
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2008.
Optagelse og indskrivning på civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik sker løbende. En ansøgning, der er modtaget senest 15. juni henholdsvis 20. december, vil sikre en indskrivning på civilingeniøruddannelsen medio august henholdsvis medio januar, forudsat at adgangskravene er opfyldt.
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik:
• En diplomingeniøruddannelse i elektronik fra et dansk universitett eller ingeniørhøjskole.
• En teknisk naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra et dansk universitet.
• En teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i nanoteknologi fra Århus universitet.
• En teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i kemi fra et dansk universitet omfattende mindst 30 ECTS fagmoduler i grundlæggende fysik
Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for optik og elektronik kan være adgangsgivende, forudsat de faglige krav til civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik samlet kan opfyldes.
Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til civilingeniøruddannelsen.
Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogram.
Det forudsættes, at de studerende besidder tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne følge undervisning afviklet på engelsk samt kunne udfærdige skriftligt materiale på engelsk.
Civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik kvalificerer til videre studier på ph.d.-niveau
Civilingeniøruddannelsen er opbygget af kandidatkurser indenfor det optiske og elektroniske fagområde samt et speciale på 30 ECTS. Specialet afslutter uddannelsen. Studieprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Bachelorkurser kan efter godkendelse og i begrænset omfang indgå i programmet.
Civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik har et omfang på 120 ECTS. Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende:
I forbindelse med ansøgning om optagelse på civilingeniøruddannelsen i optik og elektronik skal den studerende sammen med Institut for Fysik og Astronomi udarbejde et studieprogram. Programmet skal udgøre et samlet hele og have et omfang på 120 ECTS samt opfylde følgende punkter:
• Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for optik og
elektronik af et omfang på mindst 90 ECTS.
• Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS indenfor specialiseringen.
• Programmet skal indeholde kurserne Signalbehandling 1, Signalbehandling 2, Signalprocessorer i anvendt digital signalbehandling, Statistisk fysik, Integreret optik og Ikke-klassisk fysik af et samlet omfang på 30 ECTS.
• Der sammensættes et individuelt studieprogram.
Studieprogrammet skal godkendes af studielederen for Studienævn for civilingeniøruddannelser, inden man afslutter første kursus på uddannelsen.
Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver to gange årligt et kursuskatalog og et fagpakkekatalog med en beskrivelse af alle godkendte kurser og fagpakker inden for de uddannelser, som fakultetet udbyder. To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes kursus- og fagpakkekatalogerne. Katalogerne kan findes på www.science.au.dk/studerende.
Studienævnet kan efter individuel vurdering godkende, at studieelementer fra andre uddannelser indgår i denne uddannelse. Der kan dog højst opnås samlet merit for 60 ECTS i uddannelsen. Specialet kan ikke meritoverføres.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning.
Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære prøve (eksamen) som omprøve (reeksamen).
Deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen.
Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssige enhed.
Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve)
4. Multiple Choice (skriftlig prøve)
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
6. Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve)
8. Kombinationer af 1 – 7
Eksamen kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.
Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
Tilmelding til undervisningen skal ske via selvbetjeningen for studerende, www.au.dk/da/studerende. Tilmeldingsperioderne er som følger:
1. og 2. kvarter (efterår): | 1.-15. maj |
3. og 4. kvarter (forår): | 1.-15. november |
Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis tilmelding ikke skal foregå via selvbetjeningen.
Læseplaner og et personligt skema for hver studerende offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.science.au.dk/studerende senest en uge før undervisningsperiodens start.
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
Eksamensplanerne offentliggøres ca. 1 måned før eksamensperiodens start og kan ses på Studiekontorets opslagstavler, Institutternes opslagstavler og www.science.au.dk/eksamen.
Studerende er forpligtede til at kontrollere oplysninger om eksamen ved hjælp af selvbetjeningen (www.au.dk(da/studerende).
Tilmelding til reeksamen
Tidspunktet for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. De studerende tilmelder sig til reeksamen på selvbetjeningen (www.au.dk/da/studerende ) i følgende perioder:
Tilmeldingstidspunkt | Reeksamenstermin ifølge kursusbeskrivelsen |
1. –15. november | Efter 2. kvarter |
1. –15. februar | Efter 3. kvarter |
1. –15. maj | Efter 4. kvarter |
1. -15. juli | Reeksamen i august |
Afmelding af en eksamen foregår ved hjælp af selvbetjeningen for studerende
(www.au.dk/da/studerende). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram.
Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om eksamensdeltagelse ved de kurser, der udgør førsteårsprøven. Med baggrund i reglen om, at deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen, bør afmelding af førsteårsprøvekurser derfor ikke foretages uden forudgående kontakt til en studievejleder og/eller gennem dispensationsansøgning til studienævnet.
Eksamensresultater offentliggøres på de studerendes selvbetjening
(www.au.dk/da/studerende), så snart de er registrerede.
Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
Særligt om specialet gælder følgende.
Speciale
Civilingeniøruddannelsen afsluttes med et speciale af et omfang på 30 ECTS. Under specialet arbejder den studerende selvstændigt med en faglig problemstilling og kandidaten kan ved specialets afslutning
• på videnskabeligt grundlag identificere, afgrænse og formulere en faglig problemstilling
• definere og opstille testbare hypoteser indenfor fagets emneområde
• selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt
• analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling
• vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur indenfor et afgrænset emneområde
• formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum
Specialet kan afsluttes på to måder:
• den studerende udarbejder en specialerapport over det arbejde, der er udført i forbindelse med specialet. Rapporten afleveres til bedømmelse og indgår i specialeeksamen.
• der stilles 4-6 uger inden afleveringsfristen en specialeopgave inden for specialets emneområde, der skal besvares skriftligt. Specialeopgaven stilles af hovedvejlederen og skal godkendes af censor inden den udleveres til den studerende. Specialeopgavebesvarelsen afleveres til bedømmelse og indgår i specialeeksamen.
Specialerapporten skal som hovedregel udarbejdes på dansk eller engelsk. Der skal i alle tilfælde indgå et resumé på engelsk. Specialets titel skal foreligge på dansk og engelsk til det danske og engelske kandidatbevis. Under specialestudiet tilknyttes den studerende en hovedvejleder udpeget af Institut for Fysik og Astronomi. Alle fastansatte videnskabelige medarbejdere ved Det Naturvidenskabelige Fakultet kan fungere som hovedvejledere. Den studerende kan ud over hovedvejleder tilknyttes en projektvejleder. Projektvejlederen kan være en videnskabelig medarbejder ved Aarhus Universitet, ved en anden offentlig forskningsinstitution eller ved en privat forskningsinstitution/virksomhed. I sådanne tilfælde indgås der en aftale, hvorunder arbejdsfordelingen mellem de to vejledere specificeres, således at hovedvejlederen sikrer at specialet lever op til de normer, der gælder for specialer udført ved Institut for Fysik og Astronomi. Hovedvejleder har det formelle ansvar for den faglige vejledning af den studerende under specialestudiet og skal deltage i den afsluttende specialeeksamen. Specialet kan gennemføres i grupper, forudsat hovedvejlederen er indforstået. For gruppespecialer gælder, at det af specialerapporten skal fremgå hvilke sammenhængende dele, den enkelte studerende er ansvarlig for.
Ved specialets start udarbejdes en kontrakt mellem den studerende og hovedvejleder.
Kontrakten udarbejdes på særligt skema og skal indeholde:
• Den studerendes navn
• For gruppespeciale, navn(e) på gruppens øvrige studerende
• Hovedvejleder
• Eventuel projektvejleder
• Opgaveformulering for specialet
• Omfang (ECTS)
• Dato for start af specialet
• Dato for aflevering af specialet
• Vejledningsplan
• Ressourcebehov
• Publiceringsrettigheder
Det er hovedvejlederens ansvar at det aftalte speciale kan gennemføres indenfor den aftalte tid. Kontrakten underskrives af den studerende og af hovedvejlederen og fremsendes til studielederen, eller dennes delegerede, der skal godkende opgaveformulering, vejledningsplan og tidsfrist for aflevering. Tidsfristen kan kun ændres hvis der foreligger usædvanlige forhold for den studerende. Overskrides tidsfristen for aflevering af specialet registreres den studerende for et eksamensforsøg.
Eksamenstilmelding sker ved specialekontraktens indgåelse. Afmelding af eksamen kan ikke finde sted.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet til den fastsatte tid, og dermed er dumpet, godkendes en ændret opgaveformulering indenfor samme emne og der fastsættes en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer indenfor den nye frist, og dermed er dumpet, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, efter samme regler som andet eksamensforsøg. Opgaveformulering og tidsfrist for andet og tredje eksamensforsøg skal godkendes af studielederen.
For at sikre overholdelse af afleveringsfristen kan studielederen eller dennes delegerede i konkrete tilfælde bestemme, at specialet skal afsluttes med en specialeopgave.
Specialet afsluttes med en individuel specialeeksamen efter aflevering af specialerapporten eller specialeopgaven. Specialeeksamen består af en forelæsning inden for et udvalgt emne i tilknytning til specialets emneområde efterfulgt at en mundtlig eksamination inden for specialets emneområde. Emnet for forelæsningen aftales mellem hovedvejleder, eventuel projektvejleder og censor og udleveres til den studerende 7 dage inden eksamen. Den mundtlige eksamination skal tage udgangspunkt i den udarbejdede specialerapport eller specialeopgavebesvarelse samt forelæsningen. Der afsættes en time til specialeeksamen fordelt med 30 minutter til hver af de to dele af eksamen.
Specialets emneområde afgrænses af den anvendte litteratur, som den fremgår af specialerapportens eller specialeopgavebesvarelsens referenceliste.
Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for specialerapport/speciale-opgavebesvarelse, forelæsning og den efterfølgende mundtlige eksamination. Den studerendes skriftlige formuleringsevne skal indgå i bedømmelsen. Ved eksamen medvirker ekstern censor.
Specialets titel på dansk og engelsk påføres eksamensbeviset.
Specialeeksamen skal foregå ved Aarhus Universitet.
Specialeeksamen skal foregå senest to måneder efter aflevering af specialerapporten eller specialeopgavebesvarelsen.
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som PC-eksamen). For nærmere herom se www.au.dk/da/eksamen/pc.
PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal præciseres, at PC her alene kan anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge PC på denne måde kan findes på www.science.au.dk/eksamen.
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på civilingeniøruddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning.
Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal det indeholde en tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at denne er skriftlig og begrundet.
Klager over eksamen, herunder eksamensresultater, indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.
Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade, Bygning 1521
8000 Århus C
Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.
Se i øvrigt www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler .
Studieprogrammet for civilingeniøruddannelsen planlægges individuelt under vejledning fra Institut for Fysik og Astronomi. Studieplanen skal godkendes af studielederen for uddannelsen inden den studerende afslutter første kursus på uddannelsen.
Opfølgning på det godkendte studieprogram sker gennem halvårlige statussamtaler mellem den studerende og Institut for Fysik og Astronomi.