CAE-Talk: miniCO₂-etageejendomme
I Fredericia står fem miniCO₂-etageejendomme. Jørgen Søndermark, der er projektchef i Realdania By & Byg, tager dig med ind i husene og processerne bag.
Info about event
Time
I Fredericia står fem miniCO₂-etageejendomme – eller fem laboratorier, som Jørgen Søndermark kalder dem.
Hvert hus er et eksperiment i, hvor lavt et klimaaftryk en etagebolig i træ, tegl og beton kan få – samtidig med, at det er økonomisk realistisk.
Projektet har nemlig to rammevilkår:
Grænser for, hvor meget CO₂ byggerierne må udlede, og hvor mange penge der må bruges.
Til næste CAE-talk tager Jørgen Søndermark, der er projektchef i Realdania By & Byg, os med ind i husene og processerne bag.
Boligerne er en slags forsøgskaniner, hvor der testes materialer og byggeprocesser for at nedbringe ressourceforbrug og CO₂-udslip i byggeri af etageejendomme.
Alle er opført med samme volumen, funktion og budget, så klimaftryk, tid og økonomi kan sammenlignes direkte.
Men husene skal ikke være idealprojekter.
”Det, vi gør, må ikke være dyrere eller mere komplekst, end at andre kan gøre præcis det samme i morgen,” forklarer han.
Formålet er at vise, hvad der reelt kan bygges og bruges i virkeligheden – ikke kun på papiret.
Projektet udfordrer derfor den måde, vi bygger på i dag.
"Genbrugsmursten er fx forbudt at bruge. Der findes masser af eksempler med dem, og vi løber tør på et tidspunkt. Vi skal være langt mere innovative,” siger projekchefen.
Hør mere om, hvordan de fem huse rykker med grænserne for fremtidens byggerier.
📅 Onsdag d. 15. april
🕛 Kl. 14:00 – 15:00
🏚️ Auditoriet, Navitas