Circle U.’s Climate Day 2026: Vil du bidrage?

Den 22. april afholder Circle U. årets Climate Day med fokus på klima og bæredygtighed. Både studerende og medarbejdere kan byde ind med forslag til programmet inden den 20. februar.

Jorden som glaskugle på græs
Klima og bæredygtighed er fokus til Circle U.'s Climate Day den 22. april.

Nu sætter AU's universitetsalliance Circle U. endnu engang fokus på klima og bæredygtighed til årets Climate Day, som finder sted den 22. april på tværs af alliancens 9 universiteter.

Alle medarbejdere og studerende har mulighed for at byde ind med forslag til programmet. Målet er at sammensætte et program med både online eller hybride aktiviteter på tværs af alliancens universiteter samt fysiske events og aktiviteter for studerende og medarbejdere på de enkelte universiteter.

Alle forslag og ideer er velkomne, men eksempler på formater kunne være:

  • Paneldebatter
  • Forelæsninger og keynotes
  • Workshops
  • Webinars
  • Udstillinger
  • Grønne rundture på campus
  • Meget andet …

Byd ind med forslag til programmet

Hvis du har en idé til et event eller en aktivitet på klimadagen – enten online, hybrid eller fysisk på AU, skal du indsende den inden den 20. februar til Academic Chair Hans Sanderson (hasa@envs.au.dk) med følgende informationer:

  • Emne – kort beskrivelse af din ide
  • Format – (forelæsning, workshop osv.)
  • Målgruppe(r) – studerende/medarbejdere (alle?)
  • Online eller fysisk (og på hvilket AU campus?)
  • Forslag til tidspunkt på dagen
  • Har du for hjælp fra AU – og evt. hvilken?

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller vil du drøfte din idé, før du indsender den, er du velkommen til at kontakte Hans Sanderson (hasa@envs.au.dk).

Hvad er Circle U.?

  • Universitetsalliancen Circle U. består af ni universiteter (herunder AU), som arbejder for at gøre internationalisering nemmere og mere tilgængeligt for studerende og medarbejdere i alliancen.
  • Studerende og medarbejdere på Circle U.'s universiteter har adgang til en række online og fysiske tilbud > Se aktuelle tilbud og læs mere om Circle U.
  • Circle U.’s Climate Day udspringer af Circle U.’s Climate Knowledge Hub – én af alliancens fire Knowledge Hubs. Klimadagen blev afholdt første gang i juni 2025. > Læs om CU.’s Knowledge Hub