En lille europæisk revolution på AU

Manglende borgerinvolvering er en reel udfordring i det europæiske lovgivningssystem. EU bør ikke kun have fokus på at skabe flere jobs og mere vækst, men også prioritere en større inddragelse de europæiske borgere i de politiske beslutninger. Det var meldingen fra Europaminister Nicolai Wammen, da han lagde et besøg omkring weekendens konference ’The Great Debate: Solutions by Re-thinking’ på AU.

I sin tale til deltagerne udtrykte han ærligt en bekymring for den manglende borgerinvolvering i det europæiske lovgivningssystem:

- Der findes desværre endnu ikke eksempler på borgerbaserede initiativer i europæisk politik. Derfor har vi en udfordring, der går ud på at blive bedre til at engagere de europæiske borgere i de politiske beslutninger, sagde han og udtrykte i forlængelse heraf en stor begejstring for initiativet bag konferencen:

- Derfor er denne konference så vigtig, for det er et stort skridt i retningen mod at skabe og udvikle flere borger-baserede initiativer.

Samme reaktion håber deltagerne fra weekendens konference at opleve fra de europæiske politikere, som i løbet af ugen vil modtage et samlet dokument om Europas bæredygtige fremtid  i deres indbakke med venlig hilsen fra 420 ildsjæle fra hele Europa.

420 europæere satte farve på nye løsninger

Reformering af det europæiske valgsystem i retningen mod mere interaktion, optagelse af flere minoriteter på de europæiske universiteter og øget fokus på innovation blandt elever i folkeskolen.

Det er blot et lille udpluk af nogle af de 35 løsningsforslag, der blev genereret ved weekendens konference på Aarhus Universitet. I tre dage var området omkring Søauditorierne omdannet til et entrepreneurielt idéværksted for 420 studerende, forskere og aktører fra tænketanke, NGO'er og erhvervsvirksomheder fra over 30 forskellige lande, som var samlet for at udvikle løsninger og initiativer på morgendagens globale udfordringer. Konferencen var dermed en af de største af sin art med netop dette tema.

Med adskillige gule post-its, farveblyanter og A3 papirer som eneste redskaber, tegnede, debatterede og idéudviklede deltagerne i 35 forskellige workshops sig frem til løsningsforslag på konkrete udfordringer inden for enten demografi, økonomi, velfærd eller miljø.

Fællesskabet er afgørende

En af deltagerne i konferencen var englænderen Rachael Gould, som i øjeblikket læser sustainability på Blekinge Institute of Technology i Sverige. I hendes gruppe arbejdede de med emnet klima og mere specifikt med at identificere, hvilke barrierer der modvirker udbredelsen af bæredygtige energikilder.

- Vi var enige om, at der eksisterer en markant økonomisk barriere, blandt andet i form af høje skatter, som holder udviklingen fra fossile brændsler til miljøvenlig energi tilbage, fortæller hun og tilføjer, at hun er klar over, at det ikke er just revolutionerende opdagelser. Hun påpeger dog, at man ikke skal overse det symbolske element i konferencen:

- Til en konference som denne opdager man, at man ikke står alene med sine håb for fremtiden og frustrationen over manglende politisk handling. På trods af, at vi kommer med hver vores forskellige baggrunde, så deler vi en fælles bevidsthed. Og den lyst til og  engagement i at tage en tørn i fællesskab, tror jeg bestemt ikke, man skal undervurdere, også selvom vores løsninger ikke direkte manifesterer sig i politiske handlinger.

Løsninger der inspirerer

Dekan på Aarhus Universitet, Mette Thunø repræsenterede AU på konferencen og deltog blandt andet i lørdagens plenumdebat om, hvordan innovation og entrepreneurship kan føre til bæredygtig, økonomisk vækst i Europa.

Hun var imponeret over at se så mange unge europæere samlet et sted for at tage ansvar for de samfundsudfordringer, vi står over for, og var blevet inspireret af flere af de løsninger, der blev debatteret:

- Der er ingen tvivl om, at Aarhus Universitet kan lære meget fra studerende rundt i Europa, som i stigende grad organiserer sig omkring store udfordringer og projekter og selv tager ansvar for at skabe løsninger – for eksempel gennem udviklingen af grønne campusser og mere innovation i uddannelserne, fortæller hun og tilføjer:

- Det er noget, vi på AU kunne overveje i forbindelse med det kommende strategiarbejde.