Naturvidenskaben var afgørende i drabsefterforskning under havoverfladen
Hvordan finder man noget, som en gerningsmand vil skjule på havet bund? Politiet søgte forgæves efter dele af Kim Walls lig i to måneder, inden de kontaktede Torben Vang, oceanograf og skipper på forskningsskibet RV Aurora. Med afsæt i viden om strømforhold, vandets saltindhold og en lang række analyser kunne han udpege et nyt område at lede, og det viste sig hurtigt, at han havde ret.
I 2017 optog en spektakulær politisag medierne og offentligheden i al almindelighed. Den svenske journalist Kim Wall forsvandt, efter at hun den 10. august var sejlet ud i miniubåden UC3 Nautilus i selskab med opfinderen og ubådskaptajnen Peter Madsen.
Efter en storstilet eftersøgning blev Nautilus og Peter Madsen dagen efter fundet sejlende i Køge Bugt, men hvor var Kim Wall? Peter Madsen forklarede til politiet, at Kim Wall var død, og at han havde ”begravet hende til søs.” De nærmere omstændigheder om, hvad der var sket ombord på Nautilus var imidlertid uklare.
En kvindetorso drev i land ved Kalvebod Fælled den 23. august, men politiet ledte forgæves efter de resterende dele af Kim Walls lig. Det stod på i to måneder inden politiet bad om assistance fra Torben Vang og Aurora.
Fundet på en time
Med udgangspunkt i hans mangeårige arbejde med havstrømning og havbundsmorfologi kunne han udpege et nyt, afgrænset søgeområde, og efter én time lykkedes det at finde Kim Walls hoved. Ifølge Torben Vang selv kunne han løse opgaven, som politiet ellers havde brugt måneder på, fordi han og hans netværk gik videnskabeligt til værks.
Fra politiet fik han oplysninger om ubådens færden, hvor politiet havde søgt og andre informationer om, hvordan den hidtidigere eftersøgning var foregået. En vigtig detalje viste sig at være en analyse af de svenske vandsøgningshunde, der deltog i eftersøgningen.
”Jeg så bl.a. træningsvideoer med hundene, som foregik i søer, men ferskvand er meget anderledes end saltvand, og det er én af de ting, man tage højde for, når man skal finde det rigtige sted at lede,” siger Torben Vang.
Ved at studere træningsvideoerne kunne han også se, at når hundene reagerede, så var findestedet altid lige under vandoverfladen.
Fakta: Aurora
Aurora er et topmoderne og multifunktionelt forskningskib, som yder et værdifult bidrag til havmiljøforskningen i Danmark. Skibet er bl.a. en del af et forskningsprojekt, som undersøger forårsgydningen i Kattegat, og et projekt, hvor der indsamles geofysiske og geokemiske analyser.
- Aurora kan medtage 14 personer inklusiv besætning.
- Maksimalhastighed på 11 knob og cruisehastighed på 8 knob.
- Skibet er 28 meter langt, 8,5 meter bredt og har en dybdegang på 2,75 meter.
Se mere hos Institut for Biologi
Lang rejse i vand
”Duftstoffer fra et lig kan rejse meget langt i vand. Især hvis det ligger på havbunden. Så man skal tage højde for, at alt efter vejr- og strømforhold og flere andre faktorer, skal man ikke lede lige dér, hvor hundene reagerer. Det reelle findested være et helt andet sted,” siger Torben Vang.
I tilfældet med Kim Wall var formodningen netop, at ligdelene skulle findes på bunden. Derfor gik Torben Vang i gang med at indhente en lang række informationer om, hvordan forholdene havde været i Køge Bugt siden Kim Wall forsvandt. Det drejede sig bl.a. om vind og saltindholdet i bugten to måneder tilbage, og en 3D-strømmåler på Aurora gav værdifuld viden om strømforholdene i bugten.
Torben Vang fortæller, at han i oceanograf Morten Holtegaard Nielsen havde en meget vigtig sparringspartner, som bl.a. kom med særdeles vigtige input i form af beregninger af lodrette transporthastigheder i vand.
Det havde desuden stor betydning, at politiet og dykkerne havde været særdeles grundige og gemt al data om, hvor de havde ledt forgæves, Den slags informationer er guld værd, når en hypotese skal testes.
Grundlæggende naturvidenskab løste gåden
Alle disse oplysninger baseret på mange hundrede arbejdstimer udført af politi, hunde og dykkere kombineret med viden om forholdende i bugten betød, at Torben Vang havde et solidt datagrundlag til at kunne udpege det rigtige sted at lede.
Det lå ca. en kilometer fra det område, politiet havde koncentreret sig om. Efter først at havde fundet hovedet brugte han samme metode til at udpege steder, hvor der skulle ledes efter flere ligdele.
”Jeg brugte min erfaring og naturvidenskabelige baggrund til at identificere, hvilke faktorer der kunne have betydning for, hvor vi skulle lede. Derfra handlede det om at behandle et stort datasæt, som var udgjort af alle de informationer, vi havde fået. Det er grundlæggende naturvidenskab,” siger han.
For sin indsats under eftersøgningen modtog Torben Vang en hæderspris fra Anders Lassen Fonden – Læs mere om indsatsen her.