Parkering i Universitetsbyen
Som AU-medarbejder kan du nu parkere i Universitetsbyens to nye p-områder, Peter Sabroes Gade 8 og Peter Sabroes Gade 37. Læs mere om, hvad der gælder – og hvad du skal være særligt opmærksom på ift. en overgangsperiode fra den nuværende og til en ny medarbejderparkeringstilladelse.
Vær opmærksom på, at det kun er midlertidigt, at den nuværende medarbejdertilladelse også gælder i Universitetsbyen. Der kommer mere information om, hvor man skal registrere sig til den nye licens i det nye år.
Kort fortalt:
- På Universitetsbyens to p-områder indføres der en særskilt medarbejderparkeringstilladelse til Universitetsbyen, der bliver gratis på linje med den nuværende medarbejderparkeringstilladelse, der gælder til resten af Campus Aarhus. Den nye tilladelse træder i kraft i det nye år.
- Den nuværende AU-medarbejderparkeringstilladelse kan bruges midlertidigt i Universitetsbyen, indtil den nye licens træder i kraft.
- BSS-medarbejdere kan derfor parkere i Universitetsbyens parkeringsområder i overgangsperioden indtil den nye parkeringstilladelse træder i kraft med deres nuværende medarbejderparkeringstilladelse. Det gælder også for gæsteparkering.
- Du vil få mere information, inden den nye parkeringstilladelse træder i kraft.
- Læs mere om oprettelse af medarbejderparkeringstilladelse.
Parkeringsområder i Universitetsbyen
- AU råder over i alt 303 parkeringspladser ved Universitetsbyen fordelt på to parkeringsområder:
- P-huset, Peter Sabroes Gade 8: 203 pladser
- I p-huset viser et elektronisk skilt ved indkørsel antal ledige AU-pladser – er der plads, kan du parkere frit på alle pladser i p-huset
- P-kælderen, Peter Sabroes Gade 37: 100 pladser
- I p-kælderen findes AU-pladserne bagerst i kælderen i AU’s blå zone
- P-huset, Peter Sabroes Gade 8: 203 pladser
Øvrige AU-parkeringsområder
- AU-medarbejderparkering på den øvrige del Campus Aarhus i fx Universitetsparken, Nobelparken og Tåsingegade fortsætter uændret. Se placering af medarbejderparkering.
- Studerende kan ikke benytte p-pladser til medarbejderparkering. Vi henviser til de offentlige parkeringspladser på Campus Aarhus og opfordrer studerende til at benytte offentlig transport.