Problemer med Word og Excel på Mac til eksamen (opdateret 4. juni)

Har du en Mac-computer og skal du til skriftlig tilsynsprøve? Så kan du opleve problemer med Word og Excel til eksamen. Se her, hvad du kan gøre. Bemærk: Nyheden er opdateret den 4. juni.

Foto: AU Foto

Mange studerende, som bruger Mac, oplever lige nu problemer med Word og Excel under deres eksamen, hvis de bruger version 16.85 af programmerne. I sidste uge blev det meldt ud, at man som bruger skulle nedgradere til en tidligere version for at løse problemet. 

Nu har Microsoft lanceret en version 16.85.2 af Officepakken (som inkluderer Word og Excel) for at afhjælpe problemet. Hvis du er Mac-bruger og skal til skriftlig tilsynsprøve, skal du derfor opdatere til denne nye version inden prøven. 

Det er vigtigt, at du opdaterer til denne nye version af Officepakken for at undgå, at Word fryser og evt. lukker ned under eksamen.

Se, hvordan du opdaterer på Microsofts supportside.